ægDe fleste, der træner med henblik på at øge muskelmassen, er godt bekendt med, at æg er en glimrende proteinkilde. Men opbevarer du også dine æg optimalt?

 

Opbevar æggene køligt

Den bedste måde, at opbevare æg på, er ved køleskabstemperatur. Hele æg bør højst opbevares i 3 uger.

 

Lad æg blive i æggebakken

Hvis æg opbevares for tørt, taber de væske og bliver mindre lækre at spise. Bedste måde, at beskytte æg mod væsketab, er ved at opbevare dem i æggebakken, som beskytter æggene mod at optage smag fra stærkt smagende / lugtende fødevarer i køleskabet.

 

Undgå fugtige omgivelser

Opbevares æg for fugtigt, kan mikroorganismer vokse på æggets skal og senere trænge 
ind i ægget og fordærve det.

 

Vask aldrig ægget før opbevaring

Vasker du ægget, ødelægger du æggeskallens voksagtige belægning af mucin, som beskytter ægget mod indtrængning af mikroorganismer.

 

Opbevar udslåede æggeblommer i køleskab i tildækket skål

Skålen kan eventuelt tilsættes lidt vand for at hindre udtørring.

Æggeblommer bør ikke opbevares længere end en
enkelt dag på grund af risiko for Salmonella.

 

Opbevar æggehvider køligt i tildækket beholder

Æggehvider kan opbevares flere dage i køleskabet – men med omtanke, da der også her 
er risiko for Salmonella.