muskelsvindMuskelsvind omfatter omkring 400 forskellige muskelsvinddiagnoser, som alle sammen omfatter funktionsnedsættelser/handicap af forskellig art, og udover at der er stor forskel på hvorledes diagnoserne udvikler sig og alvorlighedsgraden af dem, så er der også stor adspredelse i symptomerne, da nogle kun har få, mens andre har mere omfattende virkninger.

 

Muskelsvind er uhelbredelig

I Danmark viser statistikerne at ca. 3000 personer lider af disse sygdomme, som alle hører under muskelsvind. Sygdommen er uhelbredelig og mange som er ramt af den, er afhængige af blandt andet kørestol og generel personlig hjælp i hverdagen til de praktiske ting. Dette er bare et lille udsnit af de ting som muskelsvind pådrager de sygdomsramte, da følgerne af sygdommen kan være af så fatal karakter, at de der rammes, dør af deres sygdom eller de medfølgende komplikationer.

 

Et vigtigt skridt i kampen mod sygdommen

Man har hidtil ikke kunne klarlægge anledningen til sygdommen, men man har kun vidst at muskelsvindstilfældene har det tilfælles, at muskelcellerne hos dem som lider af sygdommene, har problemer med at forbinde sig til hinanden og til det væv som ligger rundt om.

Men på Københavns Universitet har ny forskning fundet frem til hidtil ukendt fakta vedrørende muskelsvind, hvilket indebærer viden helt ned på molekylært niveau. Dette anses for at være et vigtigt skridt i kampen mod sygdommen og et vigtig fund i diagnosticering og behandling af sygdommene fremover.

Den nye forskning indebærer udvikling af en ny metode, som skal gøre det nemmere, at kortlægge de proteiner, hvor sukkerarten Mannose sidder påsat. Den sukkarart anses i forvejen for at være en vigtig faktor, da mangeltilstande på denne, kan lede til udvikling af muskelsvind.

 

Bedre forudsætninger

Forinden denne nye forskning, havde man kun viden omkring et enkelt protein, hvor mangel på sukkerarten Mannose på dette protein, ville bevirke at der vil ske en udvikling af muskelsvind. Men nu håber man på at man igennem den nyudviklede metode, i højere grad kan identificerer mange nye proteiner, hvor netop Mannose sidder påhæftet. Forskerne bag dette studie, anser dette for være et vigtigt skridt i forståelsen af de cellulære processer i forbindelse med muskelsvind og dermed bedre forudsætninger i arbejdet med sygdommen.

Af Nanna Aagaard Larsen

 

Kilder:
www.ku.dk
www.muskelsvindfonden.dk