– kan stoppe kræftcellers vækst

Resveratrol er et navn, der er svært at udtale, men stoffet har en betydelig sundhedsfremmende effekt.

Resveratrol er fundet i vindruer og i rødvin og den sundhedsfremmende effekt af moderat indtagelse af vin kan derfor i nogen grad forklares ved vins indhold af aktive forbindelser såsom resveratrol. Og nu viser nye undersøgelser, at resveratrol stopper kræftcellers vækst.

Resveratrol-mængden er størst i rødvinen Pinot Noir
Forskere ved Roskilde Universitetscenter og Novo Nordisk har sammenholdt al tilgængelig viden om resveratrolindholdet i rødvin offentliggjort i perioden 1993 til 2005, og i januarudgaven af tidsskriftet ”Food Chemistry” rapporterer de, at vin lavet på druerne Pinot Noir og Sct. Laurant har det højeste indhold af frit resveratrol. Den gennemsnitlige mængde er 19 mg. resveratrol pr. liter. Artiklen bringer en liste over indholdet af resveratrol i 21 forskellige rødvine, som er fremstillet af enkeltdruer. Men indholdet er meget forskelligt afhængig af sorter og de forskellige områder, hvor druerne dyrkes.

Resveratrol findes i forskellige former i vin. Samles de forskellige former, er den gennemsnitlige mængde af resveratrol ca. 4 gange højere.
Ud over i vin og vindruer er resveratrol fundet naturligt i en række bær som blåbær, brombær og tranebær samt i jordnødder.

Læs mere her.