I mandags åbnede Fitness-university.dk, som er Danmarks første seriøse undervisning-portal om træning, kost, sundhed, vægttab og motivation. Portalen er skabt af træningsfysiologen Henrik Duer, der har som mål at rydde ud i den enorme jungle af fejlagtig og direkte vildledende fitness-viden på nettet. Derfor har han på Fitness-university.dk samlet nogle af landets førende eksperter og topidrætsfolk til at præsentere de nyeste videnskabelige facts om træning og kost som videoforedrag via nettet.

Foredragene henvender sig til alle fra nybegynderen til eksperten og koster typisk 10-25 kr./stk. som download. De kan ses på både computeren derhjemme, mens man er på farten eller i motionscenteret på fx en iPad eller en mobiltelefon.

Fitness-university.dk er landets første videnskabeligt baserede undervisnings- og foredragsportal på nettet. Manden bag portalen, træningsfysiolog Henrik Duer, cand.scient. i idræt og kemi, vil til at begynde med fokusere på at formidle vejledning, øvelser, foredrag og tilhørende Powerpoint-præsentationer fra landets førende trænings- og kostseksperter via videoforedrag. Senere på året støder der egentlige kurser og uddannelser til.

Nettet er en jungle af fejlinformation

Et af de vigtigste mål med Fitness-university.dk er at gøre det lettere at finde frem til den seriøse og videnskabeligt baserede information om træning, kost, sundhed, vægttab og motivation og samtidig at undgå at blive fejlinformeret.

“Nettet er en jungle, når det gælder information om bl.a. kost og motion. Der findes masser af motionsfora med råd om træning, kost, vægtab osv., men problemet er, at det for det meste er lægfolk, der udtaler sig, og ofte er der tale om decideret fejlinformation. Danmark har derfor brug for et site, der tilbyder en seriøs tilgang til motion, og hvor der samtidig kan sættes et ansigt på holdningerne,” siger Henrik Duer.

Videnskabelige tekster om motion og sundhed kan være svære at skulle tygge sig igennem, og derfor er Fitness-university.dk baseret på korte letforståelige videoforedrag, som man kan se, når man har lyst.

“En engageret foredragsholder, der formidler sit budskab godt, rammer langt flere end en tyk bog om samme emne. Desuden er portalen reklamefri, så vi ikke giver køb på vores uafhængighed, og så der samtidig ikke er noget, der distraherer folk, når de ser foredragene,” siger Henrik Duer.

Udelukkende anerkendte eksperter

Og Henrik Duer ved, hvad han taler om. Han fungerer som censor på fitness-instruktør- og personlig træner-uddannelserne hos Fitness.dk og har siddet i Netdoktors ekspertpanel for motionsspørgsmål. Han har desuden tidligere været partner og direktør i Health Group og har derudover mange års erfaring som fysisk træner og rådgiver for diverse lands- og elitehold inden for blandt andet roning, basketball, tennis og cricket.

Panelet af eksperter på Fitness-university.dk er blandt landets førende inden for træning, kost, sundhed og vægttab. De har alle fungeret som enten trænere eller vejledere for både nationale og internationale elitesportsfolk. På nuværende tidspunkt er der 11 eksperter tilknyttet.

Motion og viden on the go

Foredragene kan ses online på enten en traditionel computer eller på en iPad eller en mobiltelefon, så man fx på vej hjem i toget kan få træningstips til, hvordan man optimerer udbyttet af aftenens bodybiketime.

Fitness-university.dk har foredrag til både den absolutte nybegynder, der vil i gang med at motionere, og til den garvede ekspert, der vil optimere sin træning. Foredragene koster 10-25 kr./stk. som download. Når man først har downloadet dem, ejer man dem og kan se dem igen og igen. Med i prisen får man en Powerpoint-præsentation, så man har et endnu bedre overblik over indholdet.

Betalingsformen er enkel, og man kan vælge at sætte et større beløb ind, som man kan trække af løbende. Har man ikke brug for flere foredrag eller præsentationer, kan man når som helst trække det resterende beløb tilbage til sin bankkonto.

Se mere på Fitness-university.dk