Af Jakob Næsager

København har en unik beliggenhed ved vandet. Det skal vi københavnere have mere glæde af.

Min drøm er at få skabt et levende miljø ved og langs havnen i stil med det hyggelige miljø omkring bl.a. Christianshavn.

Jeg har derfor lavet et forslag om en cykel-/gang- og løbesti rundt om Københavns Havn.

Målet er at få stier rundt om havnen helt fra indsejlingen ved Refshaleøen i den ene ende til Sjællandsbroen i den anden ende. undefined undefined undefined undefined undefined undefined undefined undefined undefined undefined undefined undefined undefined undefined
Der skal laves broer over havnen, så det bliver muligt at krydse den på små broer i stil med den nye Bryggebro ved Fisketorvet.

Som Margueritruten
Mit forslag er blevet fremsat i Københavns Borgerrepræsentation og vedtaget på Borgerrepræsentationens sidste møde før påske. København får derfor en helt ny cykelrute rundt om havnen i stil med Margueritruten.

Andre større byer er allerede gået foran, f.eks. London, der i den sydlige bydel har skabt et rigt liv omkring de små kanaler.

I København skal vi have gjort havnen til et lige så attraktivt åndehul for københavnerne som Søerne er i dag – et sted, hvor man kan tage en frisk løbetur eller en rask travetur langs vandet.

Ved at forbinde havnens dele med små broer og en cykelsti kan vi få knyttet de enkelte bydele sammen. I stedet for at stå på Langelinie og skue over på Holmen og Refshaleøen skal man kunne gå eller cykle over havnen og tage på opdagelse i byens mere ukendte bydele.
Forhåbentlig er der også langt flere, der vil gribe cyklen eller finde løbetøjet frem, når der kommer en oase af muligheder for at komme ud og få lidt motion.

Kilde: jp.dk