Ja du læste rigtigt for ifølge firmaet Essential Care og WienerWaltz ApS så præsenterer de for første gang i Danmark Coconut Candy Scrub, et hudpleje der kan spises og tilmed skulle smage fantastisk!

Den 100 % økologisk certificerede body scrub har været under udvikling i over et år hos den engelske virksomhed Essential Care. Et firma hvis stiftere har altid arbejdet ud fra frasen at din hud spiser det du smører på den, så det skal være så rent som det du ville spise.

”Den nye Coconut Candy Scrub smager nøjagtig som toppen af en god gammeldags drømmekage” fortæller Dorthe Lambæk Vester, direktør og medejer af distributionsvirksomheden WienerWaltz ApS, der står for salg og markedsføring af Essential Care i Danmark.

”Det er netop produkter som dette vi har kæmpet for at få til Danmark og netop det, at man kan spise sin hudpleje, sender et klart signal til hele branchen om at alle skal til at oppe sig en smule – for nu er det altså virkelighed, at så rene produkter findes på de danske hylder”

Produktet kan fås fra uge 41, og findes i helsekost eller hudplejebutik landet over.

“Om du finder den i køledisken, ved siden af peanut butter eller på reolen med hudpleje, det kan vi ikke sige – det er op til butikken selv” fortsætter Dorthe Lambæk Vester.