Af Morten Engsig Christensen

Danskerne er vilde med Norge og nordmændene er vilde med Danmark. Nogle vil påstå at svaret skal findes i et fælles sind – andre mener at svaret skal findes i to modsætnings fyldte kulturer. Danskernes kærlighed til Norge ligger i hvert tilfælde ikke i høje benzin- og ølpriser, men måske mest af alt i en fantastisk og unik natur. Nordfjord er med sin lidt utilgængelige placering, ikke danskernes foretrukne Norges destination – det er dog li.

Vi har det hele
Nordfjord bryster sig på Internettet med at have det hele. Mulighed for ski, alpint (vinter og sommer) såvel som langrend, løb, cykling, kajak, kano, riverrafting og ikke mindst vandring. Der er strand, fjord, hav, sø, sej, laks, ørred og selvfølgelig lystfiskere. Der er lokal gastronomi og franske specialiteter. Man bliver nærmest forpustet af Nordfjords muligheder, men holder det?

Det holder
Ja, det holder faktisk – Nordfjord har det hele og mere til. Nordfjord ligger ca. otte times kørsel fra Oslo – fire timer nordover og fire timer mod vest. Det lyder ganske enkelt, men som sagt er det ikke så enkelt endda. Mellem Otta, fire timer nord for Oslo og Stryn ligger Strynefjeldet og ”spærrer” vejen. Fjeldet er en del af det nordlige af Jostedalsbreen, der er Nordeuropas største gletscher. Om vinteren er der heroppe i ca. 1000 meters højde, dækket af massive snemasser og det eneste der holdes fri er asfalten der østover forbinder Nordfjord med resten af verden. Vejen til det verdenskendte Geiranger holdes ikke fri – det vil koste for meget.

Om sommeren derimod er alle vejene, der reelt kun tæller tre, heroppe farbare og de benyttes i vid udstrækning af nordmændene selv og tyskere. Tyskerne har nemlig for længst fået øjnene op for regionen lidt nord for Sognefjorden og Bergen samt syd for Ålesund.

Tyskerne er ikke bare på jagt efter den store laks. Den norske mentalitet, der mest af alt kan beskrives som laid back, venlig og meget imødekommende, jager de nu mellem fjord og fjeld………………….og de finder den…………..altid.

Vinter
Det er november og vinteren kan vi ikke længere skubbe foran os. Nordfjord har stort set ingen danske besøgende i vintermånederne og der er nok to grunde til dette. Den ene er som allerede omtalt Strynefjeldet, eller mere korrekt en køretur fra Oslo på otte timer. Sammenlignet med de mere kendte skidestinationer er dette for langt. Den anden er også at Nordfjord simpelthen ikke har det store at byde på når vi taler sne og de oplevelser der ligger heri.

Alpint
Alpint er der stort set kun små lokale anlæg og de har ikke kapacitet eller for den sags skyld terræn til noget der kan hamle op med de ”store” steder. Stranda der ligger nord for hovedfærdselsåren til Nordfjord har et anlæg plus et terræn der på en forlænget weekend kan tilfredsstille mange danskere – en hel uge vil i manges øjne være for lang tid at bruge her.

Langrend
Langrend er en anden sag og Nordfjord har mange steder hvor man kan dyrke dette. Det mest interessante er fjeldture på egen hånd, men der findes også mange lokale preparede løjper, men det er igen ikke så store forhold og det kræver at man undersøger de lokale forhold. Dette er dog ikke vanskeligt da en hver flække i Norge har en sportsbutik og om vinteren står ski naturligvis øverst på listen over plads der er bruges til udstyr. Den sidste lille, men meget væsentlige bemærkning skal falde på det faktum at Nordfjord ligger så tæt på havet og dettes havstrømme, kolde såvel som varme, gør at vejret er ustabilt. Dvs. at sne kan der være meget af, men det kan også forholde sig helt modsat – der kan til tider være snetomt.

Konklusion
Nordfjord er ikke den helt store vinterdestination, hvis det udelukkende er sne man leder efter. Lystfiskeren der ikke lader vejret holde sig tilbage har rig mulighed for at dyrke dette i fjorden der ikke fryser til og der er sej og torsk at hente.

Kan man lide vandring iført snesko, ja så er vinteren i Nordfjord også noget for en. Der er utallige lokale vandreruter der kan bruges til dette formål.
Dette var lidt om Nordfjord og vinter – forår, sommer og efterår følger senere.