Tips og tricks der hjælper dig med at komme stress til livs

Hjertet banker hårdt og hurtigt. Kroppen er spændt – klar til en ekstraordinær indsats. Vejrtrækningen er kort og koncentreret. Adrenalinen suser rundt i musklerne og skaber let- hed og parathed i alle celler. Sanserne er skarpe, alle ikke livsnødvendige funktioner er sat på stand by… Kroppen er programmeret til superpræstationer.

Sådan er opskriften på forhøjet beredskab. En opskrift alle levende væsner har kodet ind i nervesystemet. Og den udløses helt automatisk i det øjeblik sanserne opfanger en trussel. En hund med blottede tænder, som spærrer vejen for dig. Eller en lastbil med høj hastighed og kurs direkte imod din lille Fiat. En fremmed som løfter hånd mod dit barn eller en ukendt stemme, som truer dig i telefonen. Enhver trussel udefra – udløser automatisk det skærpede beredskab.

Det handler om overlevelse
Vi har brug for denne automatiske ur-respons. En analytisk hjerne, som kan udregne, hvad du skal gøre, er værdiløs, når livet er på spil. For der er ikke tid til at sætte sig ned og tænke, når liver er på spil. Derfor overtager det forhøjede beredskab da også fra logiske tænkning og lader instinkterne styre spillet. Vores overlevelsesinstinkter er urgamle og er lige så driftsikre som spædbarnets gribe- og sutterefleks. Vi kan ikke undvære dem, vi kan ikke styre dem, og vi kan ikke sætte dem ud af kraft. Men hvad har stress at gøre med disse medfødte instinkter?

Rent faktisk alt! Stress ER vores overlevelsesinstinkt for fuld turbo. Uden evnen til at sætte kroppen i stress-mode, ville vi være uddøde for længst. Menneskeracen ville være udryddet af stærkere og hurtigere væsener, der ikke spildte ressourcerne på at overveje og planlægge et dødbringende angreb.

Liv eller død
Vi kan takke vores evne for stress for, at vi som art eksisterer i dag. Men hvordan kan det så være, at stress udnævnes som en af de store livsstilssygdomme. Den direkte årsag til forhøjet blodtryk, mavesår, blodpropper, forskellige former for allergi, hovedpine og depression. Det var vel næppe intentionen med et så velfungerende overlevelsesinstinkt? Svaret er Nej. For stressinstinktet er ikke designet til daglig brug. Som automatisk respons på livstruende situationer fungerer metoden glimrende. Hvor imod det som en automatisk respons på en travl hverdag og en fyldt kalender langtfra er den bedste opskrift. Problemet er, at stressresponsen er automatisk. Styret af det autonome nervesystem, som ikke spørger først, men som sætter, gamle kæmp-eller-flygt-reaktion i gang, når der er fare på færde. Problemet er, at nervesystemet kommer til at overfortolke de impulser, en travl hverdag leverer. Det er fra en tid hvor, der ikke var e-mails og telefoner. Ingen fly, tog og færger. Ingen ure, time-managere, karriereplaner, deadlines eller fyrings- runder. En tid hvor vi mennesker var optaget af at overleve og skaffe mad nok til flokken.

I dag er vores liv mere nuanceret, og vi kan opleve det som langt mere kompliceret. Hverdagen handler ikke om at skaffe mad, men om at gøre sig gældende og føle sig værdifuld i omverdenens øjne. Det er ikke længere truslen fra rovdyrene vi frygter, men tanken om at, kollegaer ikke respektere ens arbejde eller chefens manglende anerkendelse der kan skabe en trussel. Nogle kan føle os truet, når de åbner en overfyldt kalender. Mens andre føler sig truet, hvis den har for mange blanke sider. Og det er ikke længere nok at være i live, mæt og varm. Vi skal også helst være en af dem, som har check på livet, tjener kassen og møder beundring i andre menneskers øjne. Og så begynder det at blive svært, for disse behov bliver slet ikke opfyldt hver dag. Faktisk er menneskelivet en rejse med op- og nedture.

Find balancen
Vores udfordring er idag, at få den automatiske stressrespons dæmpet, så den kun kommer på banen, når livet for alvor er på spil. Daglig stress er en belastning for kroppen. Adrenalin, noradrenalin, kortisol og endorfiner er fantastiske kamphormoner. Men de tager ressourcer fra både immunforsvaret og fordøelsen, svækker din evne til at tænke og sætter kroppens muskler på overarbejde. Heldigvis findes der er nogle ret effektive knapper, du kan skrue på, når du opdager, at du er stresset uden formål.

 

Her er de fem mest almindelige:

Vejrtrækning
Dit åndedræt overfladisk og hurtigt, når du er stresset. Derfor er vejrtrækningen en af de knapper, du kan skrue på med størst umiddelbar effekt. For ved at trække vejret langsommere og dybere, kommer der ilt rundt i hele kroppen, og hjertet behøver ikke at arbejde så hårdt.

Muskelspændinger
Det er naturligt at spænde musklerne, når der skal præstere men kraft. Men ellers er det ikke særlig godt at have anspændte muskler. De muskler, vi oftest spænder i stresssituationer, sidder i skuldrene, kæben, hænderne, lårene og i maven. Så mens du koncentrerer dig om at trække vejret godt igennem, så gå disse muskler igennem og giv dem lov til at slippe – bare lidt. Den dybe vejrtrækning hjælper dem, så der skal blot lidt opmærksomhed til for at slippe lidt mere.

Den indre forestilling
Mange af os har en indre kritisk røst, som er rigtig god til at fortælle os, hvor uduelige vi er. Samtidig skaber vi visuelle forestillinger om, hvor slemt det kan gå, når tingene ikke lykkes. Men du kan faktisk beslutte, hvilken film du ønsker at se, på din indre biograf. Giv dig selv lov til at se en lykke-film hver dag. En af dem hvor du skruer op for de gode farver og ser dig selv lykkes med det, du gerne vil.

Sæt dit indre tempo ned
En af de mest markante koder for stress er et højt indre tempo. Hurtig vejrtrækning, hurtige tanker, hurtig selvsnak og hurtige bevægelser. Som fluen der er fanget i en flaske, er der masser af aktivitet uden at den kommer nogen vegne. Sæt dit indre tempo ned. Gå en tur. Gå bevidst langsomt, tænk bevidst langsomt. Spis din frokost langsomt, tal lidt langsommere end du plejer, og lad i det hele taget livet foregå i et knapt så opskruet tempo.

Nærvær
Et lavere tempo hænger tæt sammen med at holde fast i nuet. Vi taler meget om nærvær i denne tid, men praktiserer det sjældent. At være nærværende betyder, at være til stede i nuet. At bruge sanserne på det, som er og sker lige nu. Nuet er det eneste sted, hvor vi kan gøre en forskel. Vi kan ikke handle i fortid eller fremtid. Og alligevel er det netop i fortiden og fremtiden, at 90% af vores mentale energi befinder sig. Vi evaluerer, vurderer og analyserer det, som skete i går. Og vi planlægger og bekymrer os om det, som skal ske i morgen. Evnen til at blive klogere af fortiden og planlægge fremtiden er en af vores store forcer. Og den skal under ingen omstændigheder aflyses. Men den skal altså ikke erstatte nærværet! At være til stede i nuet er enkelt. Brug sanserne, som de var tænkt. Mærk, hvad der sker i din krop lige nu. Hør lydene omkring dig. Se på dine omgivelser og vær opmærksom på de mennesker, du er sammen med. Læg mærke til, hvad din smags- og lugte- sans møder. Og lad dine tanker dvæle ved det, som er lige nu. Når tankerne går på flugt til fortid og nutid, så træk dem venligt tilbage til nuet. Der er masser af tid til at bekymre sig og planlægge. Giv dig selv en daglig halv time med nærvær og mærk, hvordan livet falder smukt på plads.

Med så små konkrete tiltag kan du sætte stressen ud af spil for en tid. Og dermed give din krop lov til at slappe af og genfinde sin naturlige balance.