q10Når vi bliver ældre, daler cellernes indhold af stoffet coenzym Q10, som er nøglen til kroppens energiomsætning. Det tab kan du forebygge ved at tage et Q10-tilskud som supplement til træningen.

Allerede fra 25-årsalderen begynder kroppens indhold af det vitamin-lignende stof, coenzym Q10, at dale. Stoffet er med til at styre cellernes energiomsætning, så tabet påvirker naturligvis ting som udholdenhed, præstationsevne og iøvrigt også restitution. Den gode nyhed er, at du kan tage Q10 i kapselform som et kosttilskud og på den måde hjælpe kroppen op i omdrejninger igen.

Der er lavet en lang række forsøg, hvor forskere har påvist, hvordan Q10 hjælper raske sportsudøvere til bedre præstationer. Et af de første forsøg, hvor man så en god effekt, blev udført i 1997 på en gruppe finske elite-skiløbere (langrend). Halvdelen fik Q10, den anden halvdel fik identiske snydepiller. Det viste sig, at næsten alle skiløberne i Q10-gruppen restituerede hurtigere og kunne træne mere effektivt, fordi de havde større udholdenhed. Sidste år offentliggjorde en gruppe videnskabsmænd fra Baylor University i Texas, USA, et forsøg, hvor personer, der tog tilskud af Q10, kunne holde til fysisk belastning i længere tid, før de blev udmattet. Samtidig beskyttede stoffet mod de celleskader, man normalt kan måle i muskelvæv, der har været på overarbejde. Noget tilsvarende observerede spanske forskere, da de gav tilskud af Q10 til en gruppe unge fodboldspillere fra den hæderkronede fodboldklub, F.C. Barcelona.

Det, som gør Q10 rigtig interessant, er at det i modsætning til stimulanser som ginseng og koffein er et stof, kroppen kender i forvejen og iøvrigt behøver for i det hele taget at fungere. Man kan ikke få kroppen til at producere mere Q10, og føden tilfører ikke specielt store mængder af stoffet, men ved at tage Q10 i koncentreret form i kapsler, er det faktisk muligt at hæve Q10-niveauet så meget i blodet og i cellerne, at det giver mærkbart og målbart resultat. Her er det samtidig ret afgørende, at der ikke er påvist nogle bivirkninger af Q10-tilskud, ikke engang høje doser indtaget igennem længere tid. I det øjeblik man ophører med at tage stoffet, vender kroppens Q10-niveau tilbage til udgangspunktet. Kroppen ”glemmer” med andre ord ikke, hvordan det selv skal lave stoffet.

Der forskes intensivt i Q10, og Danmark har i mange år været foregangsland indenfor dette område. Danske forskere begyndte allerede i slutningen af 1980erne at lave de første studier på Q10 i forbindelse med kronisk hjertesvigt, og idag anvender hjertelæger Q10 som supplerende behandling ved hjertesvækkelse, fordi det giver patienterne større udholdenhed og mere livskvalitet.