Sport, ferie og turisme er en populær cocktail.

I den vestlige verden er interessen stærkt stigende, for at bruge ferien aktivt med nye inspirerende udfoldelser.

Folk vil deltage som turist og tilskuer til større internationale sportsarrangementer som Tour de France, OL eller EM i fodbold.

Og i en del lande vil op til 25% af turistindtægter i fremtiden afhænge af sportsturister, der skal overvære større sportsarrangementer eller selv deltage i aktiviteter i ferien.

 

I Tyskland og Østrig er der på få år udviklet og anlagt knap 40 Nature Fitness Parks.

Her har hoteller anlagt Nordic Fitness Walking ruter og kombineret med mountain-bike ruter og løbestier til det stigende antal af turister, der vil bruge ferien på aktive naturoplevelser, som ikke nødvendigvis er bjergklatring.

 

Nature Fitness Parks er udstyret med opmålte og nøjagtige rutebeskrivelser af forskellig sværhedsgrad, træningsvejledning, udstyr samt trænede instruktører. Hotellerne er oftest indrettet med forskellige wellness faciliteter som spa bade, sauna, massage og evt. andre træningsfaciliteter.

Et tydeligt tegn på at fitness er på vej mod nye højder i naturen.