Kroppen indeholder en masse muskelfibre. Disse muskelfibre gør at du kan bevæge dig i forskelligt tempo. Her kan du læse lidt om muskelfibre i træningen, om hvordan du udnytter dit potentiale bedst muligt.

 

Typer af muskelfibre
Din krop indeholder nogle forskellige typer af muskelfibre. Overordnet set er der to typer muskelfibre. De røde muskelfibre og de hvide muskelfibre.

De røde muskelfibre
De røde muskelfibre er de langsomme muskelfibre. De kaldes også for type 1 muskelfibre. Grunden til at de røde er, at de indeholder en stor koncentration af myoglobin. Myoglobin er et iltbindende molekyle. Der skelnes her mellem hæmoglobin og myoglobin. Hæmoglobin binder ilten ude i blodbanen, men når ilten når muskelfibrene overtager myoglobin transporten af ilten ind til mitokondrierne. I mitokondrierne udvindes energien, der gør at du kan bevæge dig. Det var lidt teoretisk.

Det er de primært de røde muskelfibre du bruger når du sidder på din stol og læser den her artikel. Men så snart du skal bevæge dig hurtigere, overtager de hvide muskelfibre.

De hvide muskelfibre
De hvide muskelfibre er de hurtige muskelfibre. De kaldes også for type 2 muskelfibre, og de inddeles faktisk og 2 mindre grupper, nemlig type 2a og type 2b. Nogle kalder dem også for type 2a og type 2x. Det er ikke det vigtige. Det centrale er at type 2b er de aller hurtigste muskelfibre i kroppen hvor type 2a er hurtige, men ikke lige så hurtige som type 2b.

Fordeling af de hvide og røde muskelfibre
Din krop indeholder begge typer. Når man taler om at en sprinter på eliteniveau skal være genetisk født til at sprinte, henviser man faktisk blandt andet til personens sammensætning af muskelfibertyper. En sprinter skal have en stor andel hvide muskelfibre. Faktisk har en sprinter 80% hvide og 20% røde. Fødte langdistanceløbere har mange røde muskelfibre.

Det med fordelingen af muskelfibre er ikke noget du skal bekymre dig alt for meget om. Det er noget du kan ændre ved træning. Ja, du kan faktisk øge din andel af røde eller hvide muskelfibre ved træning, men i begrænset omfang. Dog skal du være opmærksom på, at er du en født langdistanceløber kræver det lidt ekstra træning at blive danmarksmester i 100m.

“NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.”