Af Peter Balling.

Hvem løber med den største belastning? Eliteløberen, der tilsyneladende ubesværet løber 10 km på 30-33 minutter eller motionisten der må bruge 40-45 minutter eller mere på den samme distance?

Netop hjemkommet fra et lille lokalt motionsløb hvor der blev fightet til sidste sveddråbe og kæmpet om placeringerne blandt deltagerne, der overvejende bestod af motionister af de lidt finere, ældre årgange, står man tilbage med billedet af løbere der som deres hurtigere kolleger i eliten presser sig hårdt.

Ret naturligt melder følgende spørgsmål sig: Hvem løber med den største belastning? Eliteløberen, der tilsyneladende ubesværet løber 10 km på 30-33 minutter eller motionisten der må bruge 40-45 minutter eller mere på den samme distance?

I en undersøgelse der blev offentliggjort i 1995 i det videnskabelige tidsskrift Journal of Sports Science, sammenlignede man bl.a. den relative belastning , målt som procent af løberens maksimale puls , hos to grupper af mandlige løbere.

Elitegruppen bestod af løbere, der kunne løbe 10 km på ca. 33 minutter, mens løberne i motionistgruppen gennemsnitligt måtte anvende ca. 40 minutter. Løberne deltog i tests over såvel 10 km som 21 km, hvorunder man registrerede deres puls. Løberne skulle holde en fastlagt hastighed under testene, idet alle deltagerne blev testet både på løbebånd og i et regulært løb.

Som forventet var der stor forskel i de gennemsnitlige sluttider for de to grupper, men de relative belastninger ( procent af maximale puls) var ens i de to grupper – på begge distancer.

Ved ekstreme belastninger , hvor der arbejdes uden tilstrækkelig ilttilførsel (anaerobt) – f.eks i den afgørende spurt er pulsen ikke et nøjagtigt mål for belastningen, men ellers må undersøgelsen opfattes som en “anerkendelse” af motionisternes indsats.

Kilde: dourun.dk