Hvis du er glad for din hukommelse, er det vigtigt, at du holder dig igang. En ny undersøgelse af 876 ældre har vist, at de mænd og kvinder, som dyrker moderat til intensiv motion, holder sig mentalt i langt bedre form end de personer, som dyrker meget lidt eller slet ingen motion. Ud fra tests af hukommelse og mentale evner samt MRI-scanning af hjernen hos de medvirkende kunne forskerne observere, at de sportsaktive ældre rent mentalt var 10 år yngre end de mindst aktive.

Forskningen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Neurology.