En stor undersøgelse i England viste, at 20 procent af alle kvinder og 14 procent af alle mænd på et eller andet tidspunkt havde lidt af psykiske problemer. I de industrielle lande er den hyppigste diagnose depression, der angriber omkring fem til ti procent af befolkningen. Man ved fra en række internationale undersøgelser, at depression ofte kan udløses af en lang periode med stress. Beregninger viser, at behandlingen af disse udgør 17 procent af alle omkostninger til sygepleje, hvilket er betydelig andel. Der er derfor stor interesse for at finde forskellige måder at behandle og forebygge på, og fysisk aktivitet er en af mulighederne.

Flere hundrede undersøgelser omhandler i dag behandling af depression og nedtrykthed, angst, forbedring af livskvalitet, herunder selvtilfredshed, forbedret sindsstemning, evnen til at modstå stress og søvnforbedring. Det er påvist, at de, der bliver eller er veltrænede og aktive, har mindre sandsynlighed for at udvikle ovenstående lidelser. I en undersøgelse, der foregik over flere årtier, blev der desuden fundet en sammenhæng mellem aktivitetsniveauet og risikoen for at få en depression. Personer med et højt fysisk aktivitetsniveau reducerede deres depressionsrisiko med næsten 30 procent, og dem med et middelhøjt aktivitetsniveau med 20 procent sammenlignet med personer med lavt aktivitetsniveau.

Hvorfor hjælper motion?
En af de mest accepterede årsager til motions helbredende virkning på stress, er det faktum at motion reducerer kroppens stresshormoner i hvile. Det skal forstås på den måde, at hvis du lever en stresset tilværelse, så vil motion reducere både adrenalin og kortisol koncentrationen i hvile og således betyde at stresshormonerne ikke forværrer dit helbred, selvom du er stresset. Motion så at sige udvisker risikoen ved at leve det stressede liv.

Siden begyndelsen af 1990’erne har massemediernes interesse været vendt mod „kroppens eget morfin“, endorfiner, der frigives ved fysisk aktivitet og giver en følelse af velvære. Desværre er der kun foretaget ganske få systematiske undersøgelser, og disse viser ikke nogen direkte sammenhæng mellem selve endorfin niveauet og graden af velvære.

De sidste par år er der blevet lagt meget energi i at undersøge sammenhængen mellem fysisk aktivitet og serotonin i visse dele af hjernen. Serotonin er et signalstof i nervesystemet, der spiller en stor rolle for sindsstemningen. Lægemiddelindustrien udvikler bl.a. sine præparater mod depression ved hjælp af serotonin. Undersøgelser har påvist en umiddelbar forøgelse af syntesen af stoffet i hjernen ved fysisk aktivitet, men det er endnu for tidligt at sige, i hvilken grad og hvor meget det kan forbedre sindsstemningen. Men som bekendt har vi alle en dejlig fornemmelse i timerne efter vi har dyrket motion.

En anden teori bygger på, at varme får musklerne til at slappe af. Ved fysisk aktivitet øges kropstemperaturen, hvilket så øger muskelafslapningen og dermed giver en øget følelse af velvære. De få systematiske undersøgelser, der er foretaget, har dog ikke kunnet bekræfte dette. Der er også andre mere løse teorier, herunder at en forøgelse af blodgennemstrømningen i hjernen skulle være en positiv faktor, men selv her findes der for få undersøgelser til, at der kan drages nogle konklusioner.

Afslutningsvis er der således i dag tilstrækkeligt med videnskabelige beviser på, at fysisk aktivitet har en betydningsfuld virkning på hukommelsesevnen, sindsstemningen, depression- tilstande, angst og stress. Sandsynligvis vil forskellige former for fysisk aktivitet blive en vigtig del af det arsenal, der skal anvendes til at behandle og forebygge disse tilstande..

Hvilken type motion er bedst?
En nogenlunde veltrænet krop, giver som regel mental balance, modstandskraft og styrke.
Det betyder ikke, at du skal kaste dig ud i gumpetung oldboys fodbold eller slidsomme løbeture i regn, blæst og vintermørke, hvis du ikke har lyst til det. Konditionstræning eller styrketræning i et fitnesscenter, strækøvelser, 
yoga eller Tai Chi kan bibringe masser af mentalt overskud. Så længe kroppen blot motioneres med regelmæssige mellemrum. En af de mest effektive og hyggeligste motionsformer, er hurtige gåture hvor du bliver lettere forpustet – mindst tre til fire gange om ugen. En månedlig luntetur rundt i parken holder ikke stresshormonerne i skak.
Ud over at motion nedsætter stress, giver den så meget andet i form af f.eks. naturoplevelser, mulighed for socialt samvær, vægttab, bedre kondition og forbedrede blodfedtværdier.