For et par tusind år siden kunne mennesker ikke regne med fejre mange fødselsdage, efter de var fyldt 20. I år 1800 var den gennemsnitlige levetid omtrent 37 år, og i dag er vi godt på vej mod de 80 år med en svag stigning opad. Dette er dog intet at regne imod de fremskridt, vi står overfor med hjælp fra den teknologiske udvikling.
Videnskaben har blandt andet lært at mestre teknikker som RNA-interference, som i princippet går ud på at ”slukke” for dårlige gener, som er årsag til sygdom og for tidlig aldring.

Man kan således også omprogrammere den ”software”, som ligger til grund for kroppens genetiske sammensætning, ved at foretage relevante justeringer på celleplan.

Eksperter vurderer, at vi indenfor et par årtier, vil have ”nanobotter” – små robotter på størrelse med blodceller – cirkulerende i blodet, hvor de holder os sunde og raske på celle- og molekyleplan. På den måde kan kroppen løbende repareres og optimeres til at fungere perfekt.
Man har allerede haft succes med at påvise, at teknologien virker på dyr. For eksempel er det lykkedes forskere at kurere type-1 diabetes hos rotter ved hjælp af nano-bot teknologien, og forskere ansat ved MIT (Michigan Institute of Technology) har udviklet særlige nano-botter, som kan opsøge og tilintetgøre kræftceller i blodet. Om 20-25 år vil disse nano-botter være en milliard gange mere effektive end i dag, og vi vil have et uhyre stærkt redskab til kampen mod sygdom og tidlig aldring.
Forskningsleder professor Brent Richards, King’s College London, var selv meget positiv over de nye observationer og beskrev dem som spændende, fordi de viser for første gang, at personer med højt indhold af D-vitamin i blodet ældes langsommere end dem med lavere indhold af vitaminet. ”Dette kan måske forklare, hvorfor D-vitamin har en beskyttende virkning mod mange aldersbetingede sygdomme som hjertesygdomme og kræft,” udtalte han. Det er også interessant, at sollys, som menes at øge risikoen for hudkræft, samtidig kan tænkes at beskytte mod ældningsprocessen i almindelighed. Det er dog for tidligt at sige noget endegyldigt på nuværende tidspunkt, fastholder de britiske forskere, specielt da de ikke ved nok om det nøjagtige samspil imellem telomer-længde og ældning.

Kilde: American Journal of Clinical Nutrition