Både Hjerteforeningen og Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne mennesker spiser maks. fem g. salt om dagen. Salt er med til at regulere væskebalancen og sikrer, at nerverne kan sende signaler rundt i systemet, og til dét formål er fem gram rigeligt. Et voksende antal forskere er dog enige om, at i den vestlige verden forbruger vi langt mere salt, end godt er.

“ I øjeblikket spiser hver dansker i gennemsnit mere end 10 g. om dagen, og det er et alvorligt sundhedsproblem. Salt bærer skylden for et alt for stort antal hjertekarsygdomme, siger sundhedschef i Hjerteforeningen, Charlotte Kira Kimby til foodculture.dk.”

Salt i morgenmaden
Det er en af årsagerne til at, der i de seneste uger såvel herhjemme, som i EU er startet en debat om grænseværdier for salt, efter det i flere medier er kommet frem, at der også er betydelige samfundsmæssige besparelser at hente i en reduktion af danskernes saltforbrug. Men det er svært som forbruger selv at gøre meget, for det er i produktionen, at der bliver brugt meget salt, og derfor bliver der fra flere kanter nu efterlyst politiske indgreb.
– Det er og bliver en politisk opgave at få nedsat saltforbruget. Det kan den enkelte forbruger ikke gøre, eftersom 70 pct. af det salt, vi indtager, kommer fra industrielt fremstillede fødevarer. Der er salt i brødet, i morgenmåltiderne, i pålægget, salt alle vegne. Derfor opfordrer vi regeringen til at indføre en regulering, der tvinger industrien til gradvist at reducere indholdet af salt i fødevareproduktionen, siger Charlotte Kira Kimby.

Meget salt i danske oste
Hos Landbrug & Fødevarer, som er hovedorganisationen for en del af de virksomheder, der producerer de saltholdige fødevarer, er man enig i, at det er nødvendigt at se nærmere på den mængde salt, der tilsættes i fødevareproduktionen.
– Vi vil selvfølgelig efterkomme de krav, der stilles til produktionen, for befolkningens sundhedstilstand ligger os meget på sinde. Men der ligger nogle store teknologiske udfordringer i at reducere brugen af salt. F.eks. kræver den bløde konsistens, som kendetegner danske oste, mere salt end hårde oste, men vi vil helt sikkert finde en fornuftig løsning på problemet, som alle vil kunne leve med, siger chefrådgiver i Landbrug & Fødevarer, Susan Rønholt Hansen.

Mindre salt har haft effekt i Finland
I forrige uge lykkedes det EUs fødevareministre at blive enige om et fællesmål om reduktion af salt i den europæiske fødevareproduktion.
– Alle er enige om, at der er for meget salt i vores fødevarer, og at det går ud over folkesundheden. Derfor blev vi enige om at stå sammen med henblik på at sænke mængden af salt i vores fødevareproduktion. Helt konkret har vi lagt os fast på at reducere saltmængden med fire pct. om året over en fireårig periode, og det har vi også fået industriens tilsagn på, siger fødevareminister Henrik Høegh (V).
Men det stiller ikke Hjerteforeningen tilfreds.
– Aftalen er ikke bindende, så man risikerer, at det bliver en politisk sovepude. Og derudover er reduktionen slet ikke vidtgående nok, siger Charlotte Kira Kimble.
Hun mener i stedet, at man burde lære af Finland, som siden 70erne har arbejdet succesfuldt på at mindske saltindholdet i den industrielle produktion.
– Den finske regering har krævet mærkning med ’højt saltindhold’ på fødevarerne. Udover et fald i saltindtagelsen på cirka 30 pct., har det også haft den heldige effekt, at finske dødsfald som følge af blodpropper i hjernen og hjertesygdomme blandt personer mellem 30 og 59 år er faldet med 60 pct., siger Hjerteforeningens sundhedschef.

Kilde: foodculture.dk