Om du styrketræner, løbetræner eller dyrker anden motion, kan det være rart at kende sin fedtprocent. Der findes utallige måder at måle fedtprocenten på, men ikke alle er lige nyttige. Læs mere herunder om fordele og ulemper ved forskellige måder at måle fedtprocenten på.

Måling af fedtprocent med målebånd

Du kan godt bruge et målebånd til at måle din fedtprocent med, men du får ikke et særlig præcist mål for din fedtprocent. Et målebånd tager nemlig ikke højde for din kropskomposition, altså om du har meget muskelmasse eller meget fedt.

BMI og måling af fedtprocent

BMI er et mål for forholdet mellem din højde og din vægt. Det har altså absolut intet at gøre med måling af fedtprocent. Eksempelvis vil folk, der styrketræner meget have en tendens til at få vist en høj fedtprocent på grund af deres tunge muskelmasse. Du kan derfor ikke bruge BMI til at måle din fedtprocent.

Måling af fedtprocent med tang

Måling af fedtprocenten ved hjælp af en tang, er formentlig en af de mest præcise måder at måle din fedtprocent på. Teorien bag målingen med tang er, at rigtig meget af menneskets fedt ligger mellem huden og musklerne. Det betyder at når du laver en hudfold, får du fat i fedtet. Selvfølgelig har kroppen organfedt og andre fedttyper, men det tager denne type måling af fedtprocent ikke højde for, da den ikke kan måle andre typer fedt end hudfedt.

Bruger du måling af fedtprocent med tang, skal du sørge for at få den samme person til at tage dine mål hver gang. Det mest optimale er at få en professionel til at gøre det og helst den samme hver gang, som gerne er en person, du ikke har et personligt forhold til.

Måling af fedtprocent med fedtmåler

Markedet for fedtmålere er eksploderet. Rigtig mange udbydere kommer med nye produkter hver måned, der kan måle din fedtprocent. Målerne fungerer ved at sende et elektrisk signal igennem din krop. Specielt ved denne type måling af fedtprocent er det meget vigtigt, at du får målt fedtprocenten med de samme forudsætninger hver gang. Det mest optimale er uden tvivl at måle fedtprocenten om morgenen på tom mave og uden at have drukket noget væske.

Andre metoder til måling af fedtprocent

Udover ovennævnte metoder til måling af fedtprocent findes der andre mere komplekse metoder som ikke er så let tilgængelige. Det gælder måling af fedtprocent under vand samt måling af fedtprocent i en scanner.

Overordnet set kan måling af fedtprocenten være en rigtig god idé for mange. Efter at have målt din fedtprocent, skal du sætte dig et mål og sørge for, at du måler din fedtprocent med præcis samme forudsætninger hver gang og med samme type måling.