D-vitaminer dukker op i nyhedsbilledet med få måneders mellemrum. Hvor meget D-vitamin bør en person få? Er det muligt at få for meget? Er sollys, som er kroppens naturlige måde at optage D-vitaminer på, den bedste metode? Eller er det nok at tage vitamintilskud?

I juli 2010 udgaven af Endocrine Today, et månedsmagasin der udgives af SLACK Inc. for at udbrede viden om diabetes og endokrine sygdomme, oplyser Anthony Norman, en velset professor inden for biokemi og biomedicinske studier, og international ekspert inden for D-vitamin, at halvdelen af befolkningen i Nordamerika og i det vestlige Europa ikke får tilstrækkeligt med D-vitamin.

“Andre steder er det endnu værre,” siger han “idet 2/3 af befolkningen disse steder slet ikke får D-vitaminer eller ikke får nok D-vitamin. Det er tydeligt at de fleste voksne ikke kan løse problemet med for lavt D-vitamin ved kun at indtage fødevarer, som er D-vitaminholdige.”

For tiden er den anbefalede daglige dosis af D-vitamin 200 IU (international units) for personer op til 50 år, 400 IU for personer mellem 51 og 70 år og 600 IU for personer over 70 år.

“Der er bred enighed blandt forskerne om at den relative daglige dosis af D-vitamin bør sættes op til mellem 2.000 og 4.000 IU for de fleste voksne,” oplyser Norman. “En daglig dosis på 2000 IU kan opnås ved at kombinere sollys, D-vitaminholdige fødevarer, vitamintilskud, og i visse tilfælde endda en begrænset mængde solbadning.”

Selvom der allerede nu foreligger rigelig data om D-vitamin og dets fordele, mener Norman at der stadig er plads til mere forskning.

“Fordelene ved yderlige forskning indenfor D-vitaminer retfærdiggør hvorfor dette forskningsområde fortjener yderligere statslig støtte,” siger han. “Allerede nu har flere undersøgelser vist at der er sket en betragtelig nedsættelse i antallet af tilfælde af brystkræft, tyktarmskræft og type 1 diabetes, i forbindelse med indtagelse af en tilstrækkelig dosis D-vitamin, hvor den positive effekt generelt sker inden for 5 år fra påbegyndelse af indtagelse af en tilstrækkelig dosis D-vitamin.”

Fordi D-vitamin kun forekommer naturligt i få typer fødevarer (såsom fisk, æg, og torskelevertran) er andre fødevarer som for eksempel mælk, appelsinjuice, visse yoghurtprodukter og morgenmadsprodukter beriget med D-vitamin. Berigelsesniveauet sigter efter 400 IU om dagen.

Norman, som er bestyrelsesformand for Biokemiske Emeritus, har forsket i D-vitaminer i næsten 50 år. I 1967 fandt hans forskningshold ud af at kroppen omdanner D-vitaminet til et steroidhormon. To år senere opdagede de D-vitaminreceptoren (eller VDR), en altafgørende receptor for D-vitaminets steroidhormonelle form, som findes i mere end 37 målorganer i kroppen, som reagerer biologisk på vitaminet.

“Der er nu uigenkaldeligt bevis for at receptorer i immunsystemet, bugspytkirtlerne, hjerte/kar-systemerne, musklerne og hjernen genererer biologiske reaktioner på den steroidhormonelle form for D-vitamin,” oplyser han.

Kilde: University of California – Riverside