Det er nærmest blevet en mode at bruge melatonin og fra flere sider er stoffet blevet udråbt til et vidundermiddel.

For dem, der rejser oversøisk med jævne mellemrum, er der næsten tale om en nødvendighed, i særdeleshed for dem der rejser i kort tid over lange strækninger. Som for eksempel flypersonale og forretningsrejsende, hvor kravet til præstationsevnen er højt, og hvor der ikke er tid til sådan noget som jet-lag.
Almindelige turistrejsende har også opdaget de søvnregulerende egenskaber, og i takt med at kravene til en effektiv “kvalitetsferie” med mindst mulig spildtid er steget, er det selvsagt blevet en attraktiv mulighed at kunne minimere den periode, der ellers normalt vil gå med at akklimatisere sig til et andet land, dets klima og dets døgnrytme. Ikke mindst fordi det bliver mere og mere almindeligt, at selv relativt korte ferierejser strækker sig over adskillige tidszoner. Og hvem gider bruge halvdelen af sin dyrebare ferie på at sove sig igennem sit jet-lag? Hvem gider være træt og sløv, når man kan være veludhvilet og frisk?
Og så er der ikke engang tale om et euforiserende stof. I USA og flere andre lande, hvor man ellers har ry for at være påpasselig med hensyn til lægemidler, der kan indvirke på hjernens stofskifte, er det klassificeret som et kosttilskud. I Skandinavien er det derimod kategoriseret som et lægemiddel, og derved underlagt en helt anden og meget mere restriktiv lovgivning. Samtidig er der tale om et naturligt forekommende stof, hvilket vil sige, at en eventuel produktion ikke vil kunne patenteres. Det gør melatonin relativt uinteressant for lægemiddelindustrien, samtidig med at eventuel forskning i stoffets mulige egenskaber bliver mindre interessant vurderet ud fra en økonomisk betragtning.

Alligevel har melatonin også vundet stor udbredelse på vore breddegrader. Og det ikke bare blandt folk, der rejser meget. Også skifteholdsansatte og personer med søvnproblemer generelt har fået øjnene op for stoffets mulige egenskaber, og de, der ikke kan komme til at købe det i USA, hvor det kan købes i enhver helsekostforretning, køber det over internettet.
Melatonin er altså blevet en salgssucces verden over. Spørgsmålet er bare, om det overhovedet virker. Den videnskabelige dokumentation for stoffets påståede effekt kan nemlig ifølge nogle eksperter ligge på et meget lille sted. Andre – heriblandt også en del læger – anbefaler det varmt og bruger det selv, når de rejser.

Melatonin er på mange måder et interessant stof. Det blev først opdaget helt tilbage i 1958, og det har gennem tiden været anvendt til at behandle en lang række forskellige tilstande. Der er tale om et hormonlignende stof, der dannes i pattedyrs hjerner, men som også kan laves syntetisk.
Hos mennesket foregår produktionen af melatonin i den del af hjernen, der kaldes corpus pineale – eller koglekirtlen – samt i nethinden, retina. Det dannes ud fra aminosyren tryptofan, der først omdannes til serotonin for så til sidst at blive til melatonin. Produktionen følger en bestemt døgncyklus, hvor én cyklus er cirka 24 timer. Men ikke helt, og det er her, det begynder at blive interessant. For når man skal være helt præcis, er et “melatonindøgn” mellem 24,2 og 25 timer langt, og man har fundet ud af, at hvis man fratager personer muligheden for at vide, hvad tid på døgnet det er (fjerner dagslys, ure, etc.) vil de efter et stykke tid indrette deres døgnrytme efter svingningerne i melatoninproduktionen, hvilket vil resultere i en rytme, der er forskudt i forhold til normaldøgnet. Sagt på en anden måde, er der altså tæt sammenhæng mellem svingningerne i melatoninkoncentrationen og vores opfattelse af, hvad tid på døgnet det er. En høj koncentration af melatonin får os til at blive søvnige, sænker kropstemperaturen og virker formentlig ind på receptorer både i blodkar, fordøjelsessystem og på kønskirtlerne. Med mindre vi altså har dagslyset til at korrigere vores virkelighedsopfattelse. Dagslys lægger nemlig en kraftig dæmper på produktionen af melatonin. Man danner cirka 30 mikrogram i døgnet, mest i aften- og nattetimerne.

Dannelsen af melatonin begynder 9-12 uger efter fødslen og er på sit højeste i barne- og teenageårene. Efterhånden, som man bliver ældre, daler produktionen, ligesom dannelsen af en lang række andre hormoner har det med at aftage. Det, at man med alderen danner mindre melatonin, kan måske være én af årsagerne til, at søvnbehovet ofte bliver mindre, jo ældre man bliver, og omvendt er størst tidligt i livet. Men der er formentlig også en lang række andre faktorer, som spiller ind. Faktum er dog, at flere ældre (og personer med søvnproblemer) oplever, at deres søvnmængde og søvnkvalitet bliver forbedret, hvis de tager melatonin. Melatonintilskud har også været forsøgt mod migræne, depressioner, Parkinsons sygdom og Altzheimer, samt som antioxidant, præventionsmiddel og som “foryngelseshormon”.
Den bedst dokumenterede virkning er nok melatoninets forebyggende virkning på jet-lag. Teorien er, at man ved at indtage melatonin i tilstrækkelig mængde kan forhindre, at lyset  på ankomststedet interfererer med den naturlige, endogene melatoninproduktion og derved bringer koks i den naturlige døgnrytme, indtil den har rettet sig ind efter de nye forhold. Hvis stoffet vel at mærke indtages på den rigtige måde, for det er bestemt ikke ligegyldig, HVORNÅR man tager sin melatonin.

Der er mildt sagt temmelig stor variation med hensyn til den dosis melatonin, det anbefales, man indtager. Anbefalingerne strækker sig fra 0,1 milligram og helt op til 200 milligram. De fleste begynder med omkring 3 milligram og arbejder sig så forsigtigt opefter, indtil den ønskede effekt er opnået. 3-6 milligram er nok ikke helt ved siden af.
Indtaget om aftenen, for eksempel kl. 20, vil melatonin fremskyde den naturlige døgnrytme med cirka 1 time. Rejser man vestpå, skal man altså tage stoffet om aftenen. Indtaget kl. 12 om formiddagen, vil man opnå en forskydning af døgnrytmen i den modsatte retning, altså en forsinkelse af det tidspunkt, man ellers ville have haft lyst til at lægge sig til at sove. Det kan være praktisk, hvis rejsen går i østlig retning.
Det skal dog understreges, at der i praksis er temmelig store individuelle forskelle på, dels hvor meget der skal til, dels hvornår det optimale tidspunkt for dosering ligger. Der er altså ikke andet for end at prøve sig frem.
Så vidt vides er der ikke nogle alvorlige bivirkninger forbundet med at tage melatonin. De mest almindelige uønskede sidevirkninger er træthed, svimmelhed og hovedpine. Kvinder bør dog være opmærksomme på, at stoffet passerer over i modermælken, og eventuelle fosterskadelige virkninger ikke er ordentligt undersøgte.