Den bedste måde du kan holde vægten på, når du er på diæt, er at spise flere proteiner, som magert kød, mælkeprodukter og bælgfrugter (fx bønner og linser) med lavt fedtindhold, og færre madvarer med højt glykæmisk indhold (GI), såsom kulhydrater fra hvidt brød, hvide ris og andre raffinerede stivelseholdige madvarer, oplyser forskerne, som har udført verdens største diætundersøgelse. De siger også at så længe du overholder disse retningslinjer, kan du spise til du er mæt – uden at skulle tælle kalorier og uden at tage på.

Forskerne opdagede at blandt voksne, som havde tabt mindst otte procent af deres kropsvægt efter en streng kaloriekur, havde de personer, som blev ved med at følge en diæt som var rig på protein og fattig på raffinerede kulhydrater (mad med højt GI), mest succes med at holde deres vægt nede og det var også mindst sandsynligt at de gav op undervejs i det 6 måneders lange opfølningsforløb.

Madvarer med højt glycæmisk indhold (GI) er dem, hvis kulhydratindhold fordøjes hurtigere og derfor optager blodet deres slutprodukt, glukose, hurtigere. Madvarer med lavt GI indeholder kulhydrater, der nedbrydes langsommere ved fordøjelsen, hvilket betyder at glukosen optages i blodet over en længere periode.

Kendt som Diogenes, en omfattende randomiseret undersøgelse, finansieret af EU-bevilling på 14,5 mio. Euro fandt sted i otte Europæiske forskningscentre og blev ledet af Dr. Thomas Meinert Larsen og Dr. Arne Astrup på Fakultetet for Life Sciences (LIFE) ved Københavns Universitet. En afhandling om dette arbejde blev publiceret den 25. november i New England Journal of Medicine, NEJM’s online-udgave.

Larsen og hans kolleger konkluderede også at de officielle retningslinjer for diæter i Europa ikke er nok til at forhindre overvægt, og bør opdateres således at de reflekterer de seneste forskningsresultater om vigtigheden af proteiner og kulhydrater i forbindelse med appetitkontrol.

Til undersøgelsen var 772 europæiske familier indskrevet, heraf 938 voksne overvægtige med et BMI-tal på 34 kg/m2. Disse personer blev inviteret til at gennemføre et 8-ugers vægttabsprogram, hvor man begrænsede deres kalorieindtag til 800 kalorier om dagen, og de tabte sig i gennemsnit 11 kg.

Derefter opdelte forskerne vilkårligt de 773 voksne, som gennemførte 8-ugers programmet til en af følgende fem vedligeholdelsesdiæter i seks måneder. Målet var at bestemme hvilken af de fem diættyper der var mest effektiv i forbindelse med at forhindre vægtforøgelse.

The fem diættyper var:

1. Lavt protein (13 % af kalorieindtaget), højt GI

2. Lavt protein, lavt GI.

3. Højt protein (25 % af kalorieindtaget), lavt GI.

4. Højt protein, højt GI.

5. Følge de aktuelle retningslinjer uden særlige GI-instrukser (kontrolgruppen).

Gennem hele undersøgelsen, modtog deltagerne råd og vejledning fra kostvejledere og afgav blod- og urinprøver.

Efter seks måneders vedligeholdelsesdiæt, viste resultaterne at:

· 548 (71 %) voksne færdiggjorde denne anden del (vedligeholdelsesdiæt) af undersøgelsen.

· Flere deltagere i højt-protein lavt-GI gruppen færdiggjorde denne del end deltagerne i lavt-protein højt-GI gruppen (hhv. 26,4 % og 25,6 %, sammenlignet med 37,4 % i kontrolgruppen; P=0,02 og P=0,01 for de respektive sammenligninger).

· Den gennemsnitlige vægtforøgelse i samtlige grupper var 0,5 kg.

· Det dårligste resultat var i lavt-protein højt-GI diæten: kun her fandt man en betydelig vægtforøgelse (gennemsnitlig forøgelse 1,67 kg, 95 % confidence interval CI, svingede fra 0,48 kg til 2,87 kg).

· Vægtforøgelsen var i gennemsnit 0,93 kg (95 % CI, mellem 0,31 kg og 1,55 kg) mindre for de personer, som var på høj-proteindiæter end hos de personer, som var på lav-proteindiæter (P=0,003), og 0,95 kg (95 % CI, mellem 0,33 kg og 1,57 kg) mindre for de personer, som var på lav-GI-diæter sammenlignet med de personer, som var på høj-GI-diæter (P=0,003).

Forskerne konkluderede at:

“I denne store europæiske undersøgelse, førte en beskeden stigning i proteinindhold og en beskeden reduktion i glykæmisk indhold til en forbedring i form af færdiggørelse af undersøgelsen samt vedligehold af vægttab”.

Forskerne udførte også en anden undersøgelse, hvor deltagerne var børnene i de familier, der havde været med i Diogenes. 45 % af børnene var overvægtige. Denne undersøgelse er publiceret i tidsskriftet Pediatrics og viser at af de overvægtige børn, som ganske enkelt fulgte den samme diæt som deres forældre (de skulle dog ikke tælle kalorier eller ‘begynde på slankekur’), var det gruppen som fulgte højt protein lavt-GI-diæt hvor flest børn rykkede sig fra overvægt til normalvægt.

I en udtalelse, har forskerne sagt at Diogenes-undersøgelsens resultater understøtter teorien om at de aktuelle retningslinjer for diæter ikke er de bedste for at forhindre vægtforøgelse hos overvægtige mennesker.

De mener at en diæt, som indeholder en smule mere protein og lav-GI madvarer “ad libitum” forekommer lettere at følge og forsikrer at personer, der har tabt sig, kan holde vægten. Det ser også ud til at resultere i et “spontant fald” i udbredelsen af overvægtige børn i de familier, der følger disse råd.

Kilder:”Diets with High or Low Protein Content and Glycemic Index for Weight-Loss Maintenance.”