En meget klassisk myte, som eksisterer i bedste velgående overalt i fitnessverden er begrebet “punktfedtforbrænding”.

Med ordet punktfedtforbrænding menes, at man ved f.eks. at træne en bestemt muskel, specifikt kan fjerne det fedt, som sidder omkring denne. Problemet er bare, at dette fænomen aldrig har eksisteret. På trods af dette udfører mange motionister et utal af mavebøjninger og sidebøjninger i håbet om, at fedtet hurtigt vil forsvinde fra maven. På en måde virker det måske meget logisk, at hvis maven trænes, bruges fedtet omkring denne til arbejdet. Man kan undre sig, hvorfor denne myte stadig eksisterer, eftersom den er blevet afkræftet flere gange. Første gang var allerede tilbage i 1971, hvor en række elite tennisspillere blev undersøgt nærmere. De fik målt muskelmasse og fedtprocent i deres underarme. Ikke overraskende var muskelmassen størst i den arm, som havde greb om ketsjeren, mens der ikke var forskel på underarmenes fedtprocent. Hvis punktfedtforbrænding virkelig virkede, ville fedtprocenten i “tennisarmen” jo have været lavere i forhold til den modsatte arm, idet den er mest aktiv. En anden undersøgelse fra 1984, hvor forsøgspersoner i løbet af 27 dage tog tusindvis af mavebøjninger, kunne heller ikke påvise, at punktfedtforbrænding skulle kunne lade sig gøre.  

Lav hellere konditionstræning
Skal man af med fedtet på maven, er mavebøjninger altså spild af tid, dels fordi punktfedtforbrænding ikke virker, og dels fordi energiforbruget ved mavebøjninger faktisk er relativt lille. Brug hellere tiden på konditionstræning, hvis dellerne på maven skal væk. Fedtvæv er energidepoter. Skal de gøres mindre, gælder det om at bruge en masse energi, og der er konditionstræning mavebøjningerne langt overlegen. Men derfor skal man ikke stoppe med at lave mavebøjninger, for når fedtet på maven en gang er væk, vil det jo være rart, hvis et veltrimmet vaskebræt toner frem.

Du kan ikke ændre på din fedtforbrænding
Hvor bliver fedtet taget fra, når man træner? Det er et spørgsmål, som helt sikkert vil interessere mange motionister. Flere undersøgelser tyder på, at når der trænes, vil fedtet fortrinsvis blive taget fra underhudsfedtdepoterne på overkroppen og det dybereliggende organfedt omkring f.eks. leveren, mens det fedt, som sidder på lår og baller, har lavere prioritet. Det vil sige, at de fleste mennesker først vil tabe sig mest markant på overkroppen, uanset om de løber, roer eller laver nogen anden form for træning. Det er altså forudbestemt, hvor på kroppen man først vil tabe sig. Det er ikke noget træning kan ændre på.