Et forskningshold fra the Heart and Stroke Foundation har sammen med nogle løbere fundet en praktisk løsning på problemet. De anvendte data fra magnetisk resonanstomografi (MRI) for at finde ud af hvad der egentlig sker i en maratonløbers hjerte i løbet af de mere end 40 kilometer.

“Maratonløbere kan faktisk være i dårligere form end de selv regner med,” siger Dr. Eric Larose ved den Canadiske Hjerte/kar-kongres 2010, afholdt af the Heart and Stroke Foundation og the Canadian Cardiovascular Society.

“Mangel på rigtig konditionstræning kan direkte påvirke den måde som hjertet organiserer sig på for at overleve et maratonløbs belastning”, siger Dr. Larose.

Hans undersøgelser viste at størrelsen af unormale hjertesegmenter var mere udbredt og tydelig i gruppe af løbere i mindre god form. I løbet af maratonløbet, viste disse løbere tegn på at deres hjerte kunne være i en større risiko for at tage skade, end hos løbere, der var i bedre fysisk form eller i det mindste havde en bedre træningskapacitet.

“Uden den rette træning kan et maratonløb skade dit hjerte. Heldigvis kan denne skade, som er forårsaget af træningen, genoprettes over tid,” sagde Dr. Larose. “Men det kan tage op til tre måneder før du helt har genoprettet skaden”.

De undersøgte effekten ved at anvende MRI målinger, som bragte forskningen ud over den sædvanlige målemetode med stetoskop, for at estimere og måle hjertevirksomheden.

Det venstre hjertekammer er opdelt i 17 segmenter, som udgør hjertet som helhed. Når et segment bliver skadet – eller meget hårdt belastet – under et maratonløb, kan de omkringliggende segmenter overtage og udføre det beskadigede områdes funktion. Dette får hjertet som helhed til at virke stærkere og i bedre form, end det egentlig er, hvis man ser på de enkelte segmenter.

Det gør det praktisk taget umuligt for læger at give en nøjagtig bedømmelse af hjertets tilstand hos en maratonløber, idet de kun tager hele hjertet i betragtning.

“Hjertet laver ikke bare numre – dette kan meget vel være en vigtig selvjusterende overlevelsesmekanisme, ligesom når hjernen kan skifte funktion efter en blodprop,” siger Dr. Larose. “Desværre resulterer det i, at de data vi kan generere ved hjælp af de traditionelle metoder, kan være inkonsistente og misvisende”.

“Det betyder at vi, udover at foretage MRI-målinger på alle, kun har en mulighed for en praktisk test, som nøjagtigt kan fortælle os om løbernes hjertekonditionsniveau ved belastning, ” fortæller Dr. Larose, som er professor i medicin ved Laval University og hjertespecialist og klinisk forsker ved Institut Universitaire de Cardiologie et de Pneumologie de Québec (IUCPQ) i Québec City, Canada.

Denne test er V02 max – den ultimative måling af udholdenhed i forbindelse med konditionstræning.

V02 max kan direkte måle kroppens iltforbrug og det er den test, der bedst giver en nøjagtig måling af sikker maksimum hjertefrekvens (antallet af hjerteslag i minuttet) for løbere. Ved en V02 test anvendes der løbebånd eller kondicykler for at fastslå hjertets kondition.

I Dr. Laroses undersøgelse deltog sunde amatørløbere, og han udførte en fuld evaluering af dem 6-8 uger før et maratonløb, og så igen umiddelbart efter løbet. De gennemgik træningstests, blodanalyser og MRI-målinger.

“Det, vi fandt ud af med denne undersøgelse, var at løbere, der ikke havde forberedt sig tilstrækkeligt inden løbet, havde en lavere score i V02 max-testen, hvilket betyder at de havde en dårligere træningskapacitet. Sammenlignet med de løbere, der havde forberedt sig grundigt, blev de mere dehydrerede og deres hjerter viste tydeligere tegn på skade. De utilstrækkeligt forberedte løbere oplevede også større funktionstab i forbindelse med lavere blodgennemstrømning og større irritation i hjertesegmenterne.”

Dr. Beth Abramson, som er talsperson for Heart and Stroke Foundation, siger at med maratonløbs stigende popularitet, især blandt ‘en-gangs-løbere’, som sætter maratonløb på deres ‘to-do’-liste, har løbere brug for korrekt og tilstrækkelig træning, at forblive hydreret, og vigtigst, at tale med deres læger om hvad der er det rigtige for dem.

“Du kan klare det – fysisk aktivitet er meget vigtig for dit hjertes sundhed. Du skal bare gribe det rigtigt an: træn og få lægelige råd”, siger Dr. Abramson. “Ikke alle har behov for omfattende tests, før de træner sig op til et maratonløb, men det er vigtigt at du taler med din læge om risikoen for belastning af dit hjerte”.

Dr. Larose siger at man ikke kan udskifte besøget hos lægen med noget andet. Og i øvrigt skal du, når det er passende, få foretaget en V02 max-test for at måle dit hjertes risiko.

Kilde: Heart and Stroke Foundation of Canada