marathonMange forbinder konditionstræning, som også benævnes kredsløbstræning eller ”cardio”, med løb som værende den fysiske aktivitets form de fleste kommer på til at starte med, når man spørger. Men der findes mange former for konditionstræning og det kan udføres på forskellig vis, hvor roning, cykling, stepmaskinen, er et lille udvalg.

 

Skader på hjertemuskulatoren

Ny forskning har påvist at det, at løbe et maraton kan forårsage ændringer i hjertemuskulaturen og bevirke hjertet svulmer op, hvilket er en tendens som ses hos løbere som gennemfører og generelt har et lavere fysisk aktivitetsniveau.

Tidligere studier har vist, at mange sportskonkurrenter viser tegn på skader i hjertemuskulaturen og pådragelse af hjerteabnormiteter efter at have gennemført fysisk aktivitet, som varer i lang tid, såsom et maraton løb.

 

Studiet testede løberne før og efter

Dette nye studie blev derfor gennemført for at kunne vurderer, i hvilken grad et maratonløb stresser og påvirker hjertet, og om det i værste tilfælde kan forårsage permanente skader. I studiet observeret man 20 amatør lang-distance løbere, i alderen 18-60 år, som skulle deltage i et maratonløb i Quebec City. På forhånd havde løberne/deltagerne ingen kendte hjertekarsygdomme eller andre problemer med hjertet, og indtog ikke nogle former for medicin.

Løberne blev testet 6-8 uger før maraton løbet, og på dagen for løbet. De blev også testet indenfor 48 timer efter de havde gennemført maratonet, hvor denne test inkluderede en MR scanning og en blodprøve. På dette tidspunkt mener forskerne, at det er tilstrækkeligt, at der sker en tilbagevenden til normal hjerterytme og blodtryk. Derudover var der indenfor denne tidsramme efter løbet, mulighed for at observere på eventuelle ændringer i hjertemuskulaturen, samt kredsløbet.

 

Resultaterne

Resultaterne viste at maratonet havde hos halvdelen af løberne, bevirket et fald i funktionen af venstre og højre ventrikel. Som bivirkning af at hjertet var svulmet op, var der nedsat blodgennemstrømning i hjertet. Disse ændringer i hjertet og omkring hjertet, viste sig primært hos de løbere, hvis løbeniveau og generelle træningsniveau, var lavere. Men mere relevant var, at disse ændringer som blev observeret, viste sig at være midlertidige.

Med dette konkluderes det fra forskernes side, at de som gerne vil gennemføre et maraton, bør have en strukturel træningsplan op til løbet så de er forberedt på bedste vis og kroppen er trænet op til den belastning den skal gennemgå og udsættes for.

 

Af Nanna Aagaard Larsen