Er du i virkeligheden slet ikke så sund, som du går og tror?

Du gør alt det rigtige, men får ikke de optimale resultater ud af din træning.

Du spiser sundt, dyrker al den motion, som du overhovedet orker og har i det hele taget gjort op med de dårlige vaner.

Alligevel er du måske træt og uoplagt, irritabel, tilbøjelig til flere infektioner end du burde være. Der er noget der ikke er helt rigtigt.

Det kan endda tænkes, at du har været en tur eller to forbi lægen og fået lavet et par prøver for at se, om alt nu er, som det bør være, men forgæves. Alle tests er fine.

Ny forskning viser, at der kan være en rigtig god og simpel grund til, at du ikke trives helt optimalt. Omkring halvdelen af befolkningen i Europa og USA mangler magnesium. Måske er du en af dem.

Magnesium er det 4. mest forekommende mineral i kroppen og det er vitalt i en række funktioner i kroppen og hjernen. Hver eneste af kroppens celler indeholder magnesium og kroppen kan ikke fungere uden.

Forskning viser, at et sundt magnesiumniveau i kroppen kan:

  • Sænke risikoen for slagtilfælde
  • Virke blodtrykssænkende
  • Modvirke type 2 diabetes
  • Modvirke PMS og gener i forbindelse med menstruation
  • Optimere muskelfunktion og træningsresultater

For at sikre et sundt magnesium niveau i kroppen skal du spise masser af nødder og bladgrønt. Du kan også supplere med kosttilskud.

Mineralet kan optages via huden og magnesiumholdige olier og badesalte kan virke lindrende på muskelsmerter og uro i benene.