Har du 10 minutter? Så prøv et af disse super korte men effektive programmer. Du får trænet dine muskler, sparket gang I forbrændingen og ikke mindst kommer du til at have det godt bagefter.

Selvfølgelig har du travlt. Hvem har ikke det. Men uanset om du er bagud på jobbet, har ungerne I hælene og masser af andre gøremål, så er det vigtigt, at du stadigvæk finder lidt tid til dig selv og din træning.

Og selvom de fleste autoriteter indenfor sundhed er enige om, at der mindst skal en halv time daglig fysisk aktivitet til for at bibeholde optimal sundhed, så kan du stadig opnå en mærkbar forskel med super korte træningspas til at bibeholde formen i de travle perioder.

Selv hvis videnskaben ikke var på vores side, så siger almindelig sund fornuft vel også, at lidt træning er bedre end ingen. Og der er faktisk ny forskning, som siger, at selv så lidt som 10-15 minutters daglig træning har effekt på vores sundhed, hvis vi vel og mærke giver den gas.

Derfor giver vi jer, der er under tidspres, 5 gode cirkeltræningspas at vælge imellem. 2 er primært for underkroppen, et er for kropsstammen, et booster hele kroppen, og det sidste er rent kredsløb. Med 1,440 minutter til rådighed hver dag, burde du så ikke kunne finde 10 til dine egne behov.

Du kan downloade programmet som pdf Her

Der er 5 forskellige programmer der hver især bør kunne udføres på 10 effektive minutter.