strokeHvis du vil mindske din risiko for slagtilfælde, skal du spise mere magnesium – enten ved hjælp af en sundere kost eller ved at tage tilskud i tabletform.

Svenske forskere har netop offentliggjort en undersøgelse, som viser, at mineralet magnesium har en beskyttende effekt mod slagtilfælde. Denne tilstand er en fællesbetegnelse for blandt andet blodprop i hjernen og hjerneblødning, hvor hjernen på grund af manglende iltforsyning pådrager sig skader af mere eller mindre alvorlig art.

Den svenske undersøgelse – en såkaldt meta-analyse (samlet gennemgang af adskillige videnskabelige studier) – omfatter over 241.000 mænd og kvinder og konkluderer, at for hver gang man øger sit daglige indtag af magnesium med 100 mg., mindsker man sin risiko for slagtilfælde med otte procent.

 

Mere magnesium, lavere risiko
Ifølge den nye forskning beskytter magnesium især mod den type slagtilfælde, som skyldes forringet blodforsyning (iskæmi). Her så man en ni procent reduceret risiko for hver gang, magnesiumindtaget steg med 100 mg.

Forskerne peger på flere mulige mekanismer, som kan være medvirkende til, at magnesium beskytter mod slagtilfælde, herunder at stoffet har en blodtrykssænkende effekt og i øvrigt ser ud til at beskytte mod type-2 diabetes.

 

Tilskud kan være nødvendigt
Magnesium er et stof, som blandt andet findes i nødder og bladgrønt. Meget tyder på, at størsteparten af befolkningen ikke når op på det anbefalede magnesium-indtag med kosten alene, og i sådanne situationer kan et tilskud som eksempelvis Bio-Magnesium være en hjælp. Præparatet opløses indenfor ganske få minutter i fordøjelsen og indeholder i øvrigt tre letoptagelige magnesiumkilder for at give bedst mulig effekt.