l+©berkn+ªLøberknæ er en af de mest almindelige skader man som løber kan pådrage sig. Dette ses både hos motionister som eliteløbere, hvor det primært rammer dem, som dyrker langdistanceløb såsom maraton.

Det ses oftest, at folk først opdager, at de har pådraget sig løberknæ, når det er for sent, da de første symptomer og smerter som viser sig, kan være diffuse og dermed svære, at lokalisere. Karakteristisk for løberknæ er, at man efter et stykke tid med begyndende symptomer, vil opleve en mere specifik smerte som kommer fra ydersiden af knæet.

Når man har nået dette stadie, vil man ikke være i stand til at løbe særlig langt førend smerterne indtræder og tvinger en til at stoppe. Typisk vil folk opleve, at de har mindre smerter ved løb opad bakke, hvor løb ned ad bakke samt på plant terræn, vil volde større problemer med en større udpræget smerte.

Den faglige forklaring bag løberknæ er, at smerterne skyldes, at der opstået en betændelsestilstand, som kommer fra stor og stærk bindevævshinde, som sidder på ydersiden af låret, og strækker sig fra hoftekammen og ned til ydersiden af underbenet. Denne bindevævshinde benævnes tractus iliotibialis (TI). Tilstanden opstår, når TI gnider mod knogleudspringet, som sidder på ydersiden af lårbenet, hvilket medfører at slimsækken, som sidder under TI på ydersiden af lårbenet, kan blive betændt hvormed smerter opstår.

 

Hvordan behandles det?

For at gøre op med løberknæ og lindre denne betændelsestilstand som er opstået, skal der først og fremmest ske en aflastning fra symptomgivende aktiviteter som efterfølges af en langsom og præcis genoptræning, så man ikke starter op for hurtigt.

På The Department of Physical Therapy på Indiana University-Purdue University Indianapolis, har man gennemført et studie som var baseret på en teori, som omhandlede at stærkere hofter ville være en afgørende factor I forhold til at kunne korrigerer den løbestil, der bidrager til at den enkelte har udviklet løberknæ (runners knee). Løberne fik ingen instruktioner omkring løbestile, men studiet byggede udelukkende på at se på effekten af styrkede hofter. Man anvendte en smerteskala som gik fra 0-10, hvor 10 repræsenterede de værste tænkelige smerter. Deltagerne/løberne startede på en 7 i skalaen, inden de påbegyndte det 6 ugers forløb som inkluderede 2 træningspas om ugen, med fokus på hoftestyrkende øvelser.

Studiets resultater viste, at interventionen gav overraskende positive resultater, hvor der blandt andet skete en markant nedgang i smerteskalaen, da deltagerne nu gennemsnitligt placerede deres smerter på en 2’er. Samlet set viste det sig dermed at en styrket hofteregion var med til at reducerer smerterne mærkbart og endda hos nogle af deltagerne blev smerterne fuldkommen elimineret.

Man bør derfor kontakte en fysioterapeut eksempelvis, som kan hjælpe en med at skræddersy en træningsprogram hvor der tages forbehold for træningsmodifikationen og løbende vurderer skadens tilstand.

 

Af Nanna Aagaard Larsen