Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor vi stresser rundt og hvor selv små problemer ender med at blive uoverskuelige.

Så er det, at trangen til at afreagere og få luft melder sig.

Og efter at have løbet en tur, føler man sig straks bedre tilpas. Og hvorfor gør vi så det? Har motion virkelig indflydelse på vores mentale overskud?

Det har vist sig, at stress og for lidt motion kan være medvirkende faktorer til at udløse depression.

Men heldigvis er der også godt nyt, for med få ændringer i vores hverdag kan vi nemlig selv forebygge at havne i en depression.

Her får du eksperternes bedste råd til at undgå at dit liv går i sort.

 

Hvad siger forskningen om depression og motion

Stress regnes i dag for at være fremtidens største sundhedsproblem i den vestlige verden. Det er jo i sig selv ganske alvorligt, da vi alle tilsyneladende rammes af stress på et eller andet tidspunkt i vores liv.

Men længerevarende stress kan også føre til andre og mere alvorlige problemer, nemlig depression.

En stor undersøgelse i England har således vist, at 20 procent af alle kvinder og 14 procent af alle mænd på et eller andet tidspunkt i deres liv har haft en depression.

I de industrielle lande er depression således den hyppigst stillede diagnose, hvor ca. fem til ti procent af befolkningen bliver ramt.

 

I dag omhandler mange undersøgelser, hvordan man bedst forebygger og behandler depression, angst, nedtrykthed samt evnen til at modstå stress. Og konklusionen er ligetil.

De personer, der er veltrænede og aktive, har langt mindre sandsynlighed for at udvikle stress og depression.

I en undersøgelse, som foregik over flere årtier, blev der fundet en sammenhæng mellem aktivitetsniveauet og risikoen for at få en depression.

Personer med et højt fysisk aktivitetsniveau reducerede deres depressionsrisiko med næsten 30 procent, og dem med et middelhøjt aktivitetsniveau med 20 procent sammenlignet med personer med lavt aktivitetsniveau.

 

I en anden nylig undersøgelse inddelte man 156 patienter med en middel til svær depression i tre grupper.

Første gruppe fik medicin, anden gruppe fik motion og tredje gruppe fik både medicin og motion.

Resultatet af undersøgelsen viste, at gruppe to som udelukkende fik motion havde reduceret deres depressionssymptomer lige så meget som de øvrige to grupper, der ligeledes havde modtaget medicin.

Umiddelbart var motion altså mindst lige så effektivt som medicin.

Seks måneder efter forsøgets afslutning havde de to grupper, der havde fået motion, færre tilbagefald end gruppen, som kun havde modtaget medicin.

Dette faktum peger på, at motion kan være en mere hensigtsmæssig behandling end medicinering alene. Andre studier peger i samme retning. Motion og især løb har en klar reducerende effekt på depressionssymptomer.

Idrætsforsker og ergoterapeut, Henning Sell, gjorde således allerede i 1998 motionsløb til en fast del af behandlingen for en gruppe patienter på Skt. Hans Hospital.

Patienterne mødtes to til tre gange om ugen til løbetræning, og resultatet viste, at samtlige patienter ret hurtigt følte sig bedre tilpas.

Efter tre måneder var forbedringen stabil og depressionssymptomer som bl.a. angst, træthed og modløshed blev væsentligt reduceret. Også psykotiske patienter fik det bedre.

Hallucinationer og vrangforestillinger blev reduceret, hvilket også resulterede i et nedsat medicinforbrug med færre bivirkninger, som f.eks. overvægt til følge.

 

Hvad er depression og hvem rammer det?

Depression er en af de mest smertefulde og socialt belastende sygdomme, vi kender i dag.

Den viser sig ofte ved en længerevarende følelse af negativ stress, uforklarligt tungsind, overvældende træthed og håbløshed.

Man føler, at man ikke slår til og at man ikke kan overkomme de ting, man plejer.

Man mangler selvtillid, gå-på-mod og kan ikke koncentrere sig og tage beslutninger.

Men en depression kan også optræde på andre måder ved f.eks. angst, irritabilitet, aggressivitet eller fysiske symptomer.

Sygdommen påvirker både vores arbejdsliv og familieliv negativt.

Det er ofte vores moderne livsstil med høje ambitioner, negativ stress, fastfood, skilsmisser, ensomhed og alt for lidt motion, der kan være med til at udløse sygdommen.

Negativ stress giver spændinger i kroppen.

Pulsen stiger, hvilket påvirker signalstofferne i hjernen, som har betydning for udvikling af depression.

Det kan sammenlignes med, at du sidder i din bil med foden på speederen og samtidig har håndbremsen trukket.

Du afbrænder enorme mængder af energi, uden at opnå noget som helst ved det.

 

Hvordan virker motion?

Det er svært at give en endegyldig forklaring på, hvorfor motion har så god indvirkning på vores mentale sundhed. Og som det ser ud nu, er der nok tale om flere faktorer.

I starten af 1990´erne var forskernes interesse hovedsagelig vendt mod kroppens eget morfin, de såkaldte endorfiner, der frigives ved fysisk aktivitet og giver en følelse af velvære.

Desværre er der kun foretaget ganske få systematiske undersøgelser, og disse viser ikke nogen direkte sammenhæng mellem selve endorfinniveauet og graden af velvære.

Siden har man undersøgt sammenhængen mellem fysisk aktivitet og serotonin, som har en positiv indvirkning på visse dele af hjernen.

Serotonin er et signalstof i nervesystemet, der spiller en stor rolle for sindsstemningen.

Lægemiddelindustrien udvikler bl.a. sine præparater mod depression ved hjælp af serotonin.

Undersøgelser har påvist en umiddelbar forøgelse af syntesen af stoffet i hjernen ved fysisk aktivitet, men man kan endnu ikke sige, i hvilken grad og hvor meget det kan forbedre sindsstemningen.

Men som bekendt har vi alle en dejlig fornemmelse i timerne efter, vi har dyrket motion.

 

En anden teori bygger på, at varme får musklerne til at slappe af.

Ved fysisk aktivitet øges kropstemperaturen, hvilket så øger muskelafslapningen og dermed giver en øget følelse af velvære.

De få systematiske undersøgelser, der er foretaget, har dog ikke kunnet bekræfte dette.

Der er også andre mere løse teorier, herunder at en forøgelse af blodgennemstrømningen i hjernen skulle være en positiv faktor, men selv her findes der for få undersøgelser til, at der kan drages nogen konklusioner.

 

Løb en tur

Motion har altså stor indflydelse på reguleringen af vores stresshormoner. Men det er ikke helt lige meget, hvilken type motion du udfører.

De fleste videnskabelige undersøgelser bygger på forsøg, hvori aerobe motionsformer, som f.eks. løbetræning, indgår.

Hvis motionen skal være forebyggende eller behandlende, er det nemlig nødvendigt, at den er konditions-fremmende, hvilket løb er den bedste repræsentant for.

Ca. 30 minutters løb tre gange om ugen er nok til at nedsætte risikoen markant for stressrelaterede sygdomme, herunder depression.

Og fire gange om ugen menes at være det ideelle for de fleste mennesker. Gerne med en intensitet hvor du føler dig forpustet.

Afslutningsvis er der således i dag tilstrækkeligt med videnskabelige beviser for, at fysisk aktivitet har en betydningsfuld virkning på såvel din fysiske som din mentale sundhed.

Derfor vil forskellige former for fysisk aktivitet således også blive en vigtig del af hele det forebyggende sundhedsprogram, som regeringen har igangsat til at forbedre folkesundheden.

Flere amter er allerede nu begyndt at indføre motion på recept ved flere sygdomstilstande og med god grund.

 

Så selv om du har mest lyst til at trække dynen op over hovedet, så tag dig sammen og kom i løbeskoene, så kan du holde både kroppen og humøret i højeste gear uden at brænde sammen.