migr+ªneMigræne er en form for hovedpine, som i højere grad rammer kvinder end mænd, da tallene viser at der er 2-3 gange så mange kvinder der rammes af migræne.

Man karakteriserer migræne som en hovedpine, der er pulserende og ensidig. Den kommer i anfald som kan vare fra 4-72 timer. Udover hovedpinen, oplever folk ofte følgevirkninger i form af kvalme, opkast og lydfølsomhed. Dertil kan der forekomme forstærkede sanseindtryk og aura. Aura indebærer en række ting, såsom lysglimt i synsfeltet, uklarhed i dele af synsfeltet eller at synsfeltet forsvinder, hvilket kan give balancebesvær og oplevelsen af svimmelhed.

Der findes en række triggere, som kan forstærke udløsningen af migræne anfald, hos dem som lider af denne hovedpinetype. Dette drejer sig om forskellige typer af mad og drikke, søvnmangel, stress, stærke sanseindtryk og menstruation. Derudover er der også andre livsstilsforhold, som aktiv/passiv rygning, og regelmæssigt måltidsmønster og kostvaner, der kan være med til at reducerer migrænegener.

 

Hvad kan man gøre for at reducere hyppigheden af migræne?

Nogle typer af fødevarer og drikkevare kan virke forstærkende og udløsende i forhold til migræneanfald. Der er stor forskel på hvorledes folk påvirkes af forskellige ting i forbindelse med deres migræne, hvorfor man som migræneramt også bør være opmærksom på hvilke ting man indtager og derigennem identificerer hvilke ting som har en negativ indvirkning på en og hvilke som ikke har.

 

Nedenfor er listet en række typiske fødevarer som sættes i forbindelse med migræne og udløsning af det:

–       Alkohol, specielt vin

–       Koffein

–       Chokolade

–       Citrusfrugter

–       Ost

–       Forarbejdet fødevarer

–       Nogle typer af nødder

–       Sødemidler som aspartam

Det er nødvendigt, at få et overblik over hvilke ting, som får funktion som triggere i forbindelse med migrænen, for derigennem at undgå disse i det omfang det er muligt og gøre det en del af ens livsstil.

Motion og træning er kendt for at blive undgået af folk med migræne, da det kan være med til at udløse et anfald. Men faktum er, at mange usunde og sunde livsstilsfaktorer er med til enten, at øge eller nedsætte antallet triggere og dermed migræneanfald. Hvis man dyrker motion og spiser en sund kost, har det indvirkning på ens søvnkvalitet viser undersøgelser. Ved at få opfyldt sit søvnbehov, hvilket er essentielt i mange henseender i forhold til vores helbred, vil man også reducere frekvensen af migræneanfald.

De som sover mindre end 6 timer pr. nat, er mere tilbøjelige til at have hovedpine, men der skal være en balance, da for megen søvn(over 8 timer om natten), også kan have en negativ indflydelse. Undersøgelser viser, at det er hensigtsmæssigt at have et fast sovemønster med det samme tidspunkt man går i seng og står op, hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend.

En anden livsstilsændring er, at prioritere sig selv og sætte tid af i kalenderen og dagligdagen til at stresse af fra hverdagens gøremål. Stress kan udløse migræne, og derfor bør det overvejes at sænke stressniveauet og tage en weekend fri i ny og næ eksempelvis.

 

 Af Nanna Aagaard Larsen