En stor titel, som denne lille artikel helt sikkert ikke vil kunne nå at beskrive en brøkdel af. Uanset hvad, så er det et spændende emne, som optager meget af vores alles tid. Hvem går ikke op i, hvordan de lever deres liv? Langt de fleste af os vil også gerne være sunde både i krop og sjæl, selvom det ikke altid lykkes ligegodt.

Lad os starte med at prøve at definere de to termer. Livsstil siger sig selv til en hvis grad. Det er den måde vi vil leve på. Ting man kan inkludere her er moral/holdninger, familie, arbejde, hjem, drømme, venner, tro og lignende ting. De alle spiller ind på vores liv og er noget vi bliver nødt til at tage holdning til. Man siger ofte, at livet er nemmere når man har taget nogle store beslutninger på forhånd. Ikke at de ikke kan ændres på efterhånden, men så har man en ide om hvilket liv og hvilken livsstil man skal gå efter. En måde at gøre det på er, at skrive ned omkring hvert område der er i ens liv. Hvad er det man ønsker med dette område? Hvad vil man opnå? Hvad vil man ikke opnå? Hvad vil man gøre for at komme dertil? Er det værd at opnå i forhold til hvad man bliver nødt til at gøre? Hvordan kommer man dertil? Når denne slags spørgsmål er besvaret, er det ikke ensbetydende med at dette er det endelige svar. Dog har man luftet sine tanker, og dette gør det nemmere at komme videre fra hvor man er nu. Du kan genlæse det du har skrevet nu og da. Er du stadig enig, kan du enten udvide eller fundere over hvor godt det går med at opnå den livsstil du ønsker. Har du ændret holdning siden sidst, kan du omskrive noget eller det hele.

Sundhed er en del af ens livsstil. Selvom sundhed har mange fordele, så er det ikke altid et og alt for alle. Nogle mennesker foretrækker at leve livet som de vil, uanset om det er sundt eller ej. Det er sjældent ekstremer der diktere, selvom vi ofte hælder til den ene side eller den anden side. Nogle af os er lige lidt for hysteriske med hvor sunde vi er, og derfor ofte misser nogle af livets glæder vi ligeså godt kunne have tilladt os. Omvendt er der nogen som er lidt for usunde, og går glip af den selvtillid og det velvære der er forbundet med en sund, stærk, velfungerende krop.

Min holdning er balance med variation. Generelt skal man leve sundt, men ”synde” med jævne mellemrum. I stedet for at kalde det synde, kan man også kalde det en ”belønning” eller ”en pause” eller hvordan man har lyst til at definere det. En sjælden gang imellem er det så vigtigt, at tage den store tur, hvor man enten er absurd sund eller absurd usund. Begge er forfriskende og udfordrende. Variation er det krydderi der gør livet spændende.

“NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.”