Vidste du, at det ikke er nok at spise sundt og dyrke regelmæssig motion, hvis man vil leve sundt ? Et regelmæssigt latteranfald skal der også til, hvis livsstilssygdomme og stressbelastninger skal holdes på afstand.
”En god latter forlænger livet”, siger et gammelt ordsprog – men kan det nu også passe ? ( underforstået kan det virkelig være så enkelt ? ). For at besvare dette spørgsmål er vi nødt til at se lidt nærmere på, hvad latter egentlig er for noget, og hvilke fysiologiske følgevirkninger latteren har i kroppen.

Latter kan være mange forskellige ting. Den kan opstå på baggrund af en humoristisk bemærkning, og denne kan igen enten være godartet eller ondsindet. Vi griner som regel, når vi bliver kildet – selvom dette jo overhovedet ikke har noget med humor at gøre. Visse former for hjerneskader kan desuden få patienten til at le ufrivilligt. Der kan altså være mange årsager til, at smilet kommer frem på vores læber, og dette er mere eller mindre underlagt vores vilje. Vi har lært at undertrykke vores latter, hvis stemningen kræver en alvorlig mine, men hvis situationen er tilpas humoristisk, kan det være svært at finde et troværdigt pokeransigt frem. Men én ting er det ydre – hvilke forandringer sker der inde i kroppen, når vi griner ?
Latter forebygger sygdomme

Negative følelser svækker immunforsvaret og gør således kroppen mere udsat over for infektioner. Latter bidrager til at øge antallet af hvide blodlegemer, hvis opgave er at bekæmpe sygdomsbakterier. Ligeledes sker der et fald i både i blodets cortisol- og adrenalinniveau, og begge stoffer nedsætter immunforsvarets effekt. Immunforsvaret styrkes altså gennem latteren.
Latterudbrud er også medvirkende til at forbedre lungekapaciteten og øge oxygenniveauet i blodet. Det betyder at personer, der lider af astma eller bronchitis, kan have et stort udbytte af regelmæssig latter.
Latteren motionerer generelt hele kroppen. Den giver massage til de indre organer og øger blodtilførslen til disse samt til musklerne. Dette virker blandt andet regulerende på fordøjelsen.

Er hjertepatienter mindre humoristiske anlagt ?
Det menes endvidere, at latteranfald kan være med til at forebygge hjertekar-sygdomme og modvirke dannelse af blodpropper. Årsagen er, at der under latteranfald skulle udskilles kemikalier, der udvider blodårene, således at blodet flyder lettere igennem en forkalket åre, og dermed mindskes tendensen til at blodet klumper sig sammen og danner propper. Omvendt menes det, at et negativt og fjendtligt sind medfører udskillelse af kemikalier, der får blodårene til at trække sig sammen. Er åren forkalket samtidig hermed betyder dette, at der pludselig kun er meget lidt plads inde i åren til blodstrømmen, og risikoen for en prop øges. Negative holdninger og tendensen til at bære nag kan altså være direkte truende for vores helbred.

En norsk undersøgelse sammenlignede den humoristiske sans hos 150 personer med hjerteproblemer og 150 hjerteraske personer. De hjertesyge personer lo i gennemsnit 40-45% mindre i humoristiske situationer end de hjertefriske. Desuden var de hjertesyge også generelt mere aggressive og fjendtlige. Spørgsmålet er så nu det samme som med ”hønen og ægget”. Forebygger humor hjertekar-sygdomme eller mister de hjertesyge personer blot deres humor, når de får konstateret en livstruende sygdom ?

Latter mindsker belastningen af stress
De fysiologisk skadelige reaktioner på stress opstår først i det øjeblik, at vi opfatter en given situation som stressende ( presset, kravet, udfordringen ), altså som truende fysisk eller psykisk. Har vi en god sans for humor, kan denne fungere som en evne til at tillægge ellers stressende situationer et humoristisk ”touch”, således at vi kan more os lidt over det vanvittige i situationen i stedet for at ”gå ned” på det. Vi får dermed omdefineret en tilsyneladende trussel til noget mere håndgribeligt og knapt så uoverkommeligt. Så en måde at mestre stressfaktorer på er at lære at se mere positivt på tilværelsens udfordringer og ikke lade sig slå ud, selv om tingene hober sig op.

Studier af personer i både Norge og Canada udsat for de samme stresssituationer antyder, at dem med høj grad af humoristisk sans har langt færre plager i bevægelsesapparatet, med fordøjelsen og i forhold til immunsystemet, eksempelvis i form af tendensen til forkølelse, sammenlignet med dem, der ikke kan få øje på det sjove i tilværelsen. Hos gruppen med den lave humoristiske sans øges plagerne endda yderligere i takt med graden af stress. Det bemærkelsesværdige her er, at koncentrationen af IgA ( immunoglobulin A = et antistof fra immunforsvaret ) i spyttet fortsat er relativt høj hos stressede personer med humoristisk sans, mens den falder hos stressede personer uden sans for humor.

Udseendet og velværet kommer i topform
Et smilende ansigt er mere tiltrækkende end et anspændt ansigt. Blodgennemstrømningen i hudens fine blodkar øges ved latter ligesom muskulaturen strammes. Den øgede blodtilførsel giver huden næring og glød. Dette får ansigtet til at virke mere ungdommeligt.

Latteren gør os mere positivt stemt over for omgivelserne og mindsker vores tendens til at blive irriteret over ubetydelige småting. Bekymringerne synes mindre og vi bliver mindre selvhøjtidelige, når vi ler. Overskuddet til at føle velvære og glæde over de små ting hverdagen bringer, bliver derfor langt større.

Humoristisk undervisning giver bedre resultater
Latter kan øge indlæringsevnen ved at afspænde krop og sind. Dette øger koncentrationsevnen, så vi bedre kan opfatte og lagre de ting, vi ser og hører. Der er konstateret bedre præstationsevne ved eksaminer og lignende samt øget udholdenhed blandt sportsfolk, hvor latter er sat i forbindelse med præstationen. Selvtilliden øges ligeledes gennem latter.

Det kan også være livsfarligt at grine
Latteren kan både være livsforlængende og livstruende. I laboratorier er observeret store udsving i pulsen ( EKG ) under latteranfald. Det er ikke usædvanligt, at pulsen øges med 40-50 slag pr. minut under latteren, og derefter falder til under udgangsniveauet umiddelbart efter latterudbruddet. Et godt grin er altså også god motion for hjertet. Men dette kan samtidig betyde, at personer med dårligt hjerte muligvis kan udsættes for en akut overbelastning af hjertet ved et pludseligt og kraftigt latteranfald. Dette er en teori, det kan være svært at påvise, da det af etiske grunde ikke er muligt at foretage undersøgelser, der kan belyse dette nærmere.
Endorfinerne stiller smerten og gør os ”høje”
Norman Cousin skriver i en artikel i New England Journal of Medicine fra dec. ’76 om sine erfaringer med humoristiske film som den vigtigste faktor i sin behandling af smertetilstande, hvor lægerne ikke havde nogen andre tilfredsstillende behandlingsformer. Han dokumenterer heri, at 10 minutter med kraftige latteranfald har en smertestillende effekt på hans rygmarvslidelse i de efterfølgende 2 timer. Denne smertestillende effekt tilskrives ofte en øget udskillelse af ”endorfin” under latteranfald, men dette er endnu ikke videnskabeligt bevist.

Endorfin er et transmitterstof, som kan frigives i både hjernen og rygmarven. Stoffet er kemisk beslægtet med morfin og er primært smertedæmpende. Derudover menes det at kunne give et vist velvære i form af en følelse af at være ”høj”.

Kan påtvungen latter så forbedre helbredet ?
I Norge arbejder man på at klarlægge, om det er selve latteren eller den humoristiske sans – og det mere positive og ubesværede forhold til tilværelsen, der som regel følger med humoren – der har de sundhedsfremmende effekter. Spørgsmålet er, om en påtvungen og ”kunstig” latter har de samme virkninger, så vi således kan fremme vor egen sundhed ved blot at sidde og smågrine for os selv lidt oftere i løbet af dagen. Eller om personer med en generelt negativ indstilling til tingene er nødsadiget til at ændre hele deres livssyn, hvis de skal have gavn af latterens ”helbredende” effekter, fordi det kun er kraftige latteranfald, hvor både krop og sind er med, der er virkningsfuldt. Først når dette er afklaret, kan man for alvor begynde at bruge latterterapi i behandlingssituationer.

Alternative behandlingsformer
I disse tider oplever vi en øget tendens til en mere helhedsorienteret tilgang til sundhedsfremme. ”Motion på recept” er ét at tidens nye tiltag i behandlingssystemet, hvor lægen således har mulighed for at ordinere regelmæssig motion til patienten i stedet for medicin. Man er altså langt om længe ved at få øjnene op for motionens gavnlige effekter i forhold til både sygdomsforebyggelse og –behandling, for ikke at nævne de mange økonomiske besparelser der vil være på reducerede medicinforbrug og færre sygehusophold. Og hvem ved, måske bliver det næste, at lægerne i fremtiden udskriver recepter på regelmæssig latter på tilsvarende vis som regelmæssig motion ?? Men selvom det fortsat kan være svært at påvise, at det er den gode latter, der påvirker livslængden – så kan vi vel blive enige om, at den i hvert fald forbedrer livskvaliteten !?. Så smil lidt til omverden…….