Ifølge en ny international undersøgelse lavet i et samarbejde blandt forskere, fra the Institute for Aging Research of Hebrew SeniorLife, der er tilknyttet til Harvard Medical School.

Forskerne fra instituttet, Douglas P. Kiel, M.D., M.P.H. og David Karasik, Ph.D., som arbejder med the Framingham Heart Study, identificerede et gen, som er kædet sammen med en lav fedtprocent, men også med en øget risiko for at få type 2 diabetes og hjertesygdomme, eksempler på de såkaldte sygdomme.

”Vi afslørede en fascinerende genetisk historie, og da vi opdagede genets effekt, blev vi meget overraskede over de uventede opdagelser,” udtaler Dr. Kiel, en senior forsker fra the institute for Aging Research og professor i medicin på Harvard Medical School. ”Mennesker, specielt mænd, med en bestemt form af genet er mere tilbøjelige til at have en lavere fedtprocent, men også i større fare for at udvikle hjertesygdomme og type 2 diabetes. ”Kort sagt, det er ikke kun overvægtige mennesker, som bliver udsat for disse sygdomme”.

Undersøgelsen der blev offentliggjort online i tidsskriftet Nature Genetics d. 26. juni 2011, påviste, at forskerne ved at undersøge generne fra mere end 75.000 mennesker, for at lede efter de gener, der bestemmer fedt- procenten, også fandt stærke beviser for, at genet, kaldet IRS1, er kædet sammen med at have en mindre fedtprocent. Yderligere undersøgelser viste at dette gen også fører til usunde kolesterol- og blodsukkertal.

For at forstå, hvorfor et gen, der sænker fedtprocenten, kan være skadeligt, fandt forskerne i samarbejde ud af, at genet kun sænkede fedtprocenten på det fedtlag, der ligger lige under huden, men ikke det mere skadelige fedt, som lægger sig omkring vores indre organer. Forskerne bag undersøgelsen spekulerer i, om mennesker med denne type gen er dårligere til at lagre fedtet sikkert under huden, og deres fedt sætter sig derfor mere skadelige steder, hvor det forhindrer organerne i at virke optimalt. Alle observationerne var mere fremtrædende på mænd end kvinder, og tilsyneladende bærer mange såkaldte ”tynde” mænd stadig rundt på for meget af den ”mave”- fedt.

”Genetiske variationer er måske ikke kun det eneste, der bestemmer mængden af fedtindholdet i kroppen,” udtaler Dr. Kiel, ”det afhænger også af hvilken form for fedt man har. Nogle samlinger af fedt, som den type fedt der ligger lige under huden, er måske ikke lige så skadelig, som den type fedt, der omringer ens organer, hvilket muligvis kan være med til at øge risikoen for sygdomme.”

Effekten, tilføjer forskerne, må være mere fremtræden hos mænd grundet de forskellige fordelinger af kropsfedt mellem kønnene. Mænd lagrer mindre fedt end kvinder, så de er mere følsomme overfor forandringer i fedtes måde at fordele sig på.

Under ledelse af the Medical Research Council i England er undersøgelsen foretaget i stort samarbejde, der inkluderer 72 institutioner i 10 forskellige lande, og der er brugt data fra 26 forskellige genetiske undersøgelser.

Kilde: Medical News Today