De fysiologisk skadelige reaktioner på stress opstår først i det øjeblik,

at vi opfatter en given situation som stressende (presset, kravet, udfordringen), altså som truende fysisk eller psykisk.

Har vi en god sans for humor, kan denne fungere som en evne til at tillægge ellers stressende situationer et humoristisk “touch”,

således at vi kan more os lidt over det vanvittige i situationen i stedet for at “gå ned” på det.

 

Vi får dermed omdefineret en tilsyneladende trussel til noget mere håndgribeligt og knapt så uoverkommeligt.

Så en måde at mestre stressfaktorer på er at lære at se mere positivt på tilværelsens udfordringer og ikke lade sig slå ud, selv om tingene hober sig op.

Studier af personer i både Norge og Canada udsat for de samme stresssituationer antyder, at dem med høj grad af humoristisk sans har langt færre plager i bevægelsesapparatet, med fordøjelsen og i forhold til immunsystemet,

eksempelvis i form af tendensen til forkølelse, sammenlignet med dem, der ikke kan få øje på det sjove i tilværelsen.

 

Hos gruppen med den lave humoristiske sans øges plagerne endda yderligere i takt med graden af stress.

Det bemærkelsesværdige her er, at koncentrationen af IgA (immunoglobulin A = et antistof fra immunforsvaret) i spyttet fortsat er relativt høj hos stressede personer med humoristisk sans, mens den falder hos stressede personer uden sans for humor.