laserHudproblemer af varierende karakter er noget, de fleste kender til. I løbet af puberteten rammes 80% af bumser eller akne i forskellig grad, og hele 30% lever med akneproblemer resten af deres liv.

 

Effektiv hjælp at hente ved kosmetisk laserbehandling

Engelske hudspecialister opdagede helt tilfældigt, at laserbehandling kan reducere bumser og akne som en positiv bivirkning ved andre behandlingsformer. Patienter, der fik laserbehandling for bl.a. rynker, ar og andre hudlidelser, fik samtidig reduceret deres bumser og akne betydeligt. Det var oprindeligt den engelske hudspecialist Dr. Tony Chu fra Hammersmith Hospital i London, der først præsentere resultater fra omfattende forskning, som entydigt konkluderer, at laserbehandling med specielt udviklede laserapparater har en klar positiv virkning på bumser og akne. Et testforsøg med 41 patienter viste en reduktion af bumser og akne på op til 50% efter bare én behandling. Behandlingen foregår ved at laseren udsender stråler af specielt gult lys, som opvarmer små blodårer i et lag i huden. Dette har en virkning, der bla. frigør oxygen, som er i stand til at dræbe de anaerobe bakterier, der forårsager aknen. Laseren sætter også gang i hudens egen produktion af collagen – en naturlig substans, som forbedrer hudens elasticitet, overflade og reducerer ar.

En behandling er ikke varig, men skal gentages. Undersøgelserne viser dog, at for hver gang behandlingen gentages mindskes graden af aknen.