Hvis du har type-2 diabetes, skal du sigte efter kortvarige men meget intense sportsaktiviteter, hvor du får pulsen banket i vejret. Man har målt, at diabetikere har langt mere gavn af disse korte men ”eksplosive” aktiviteter end af længerevarende sportsaktiviteter. For eksempel har kortvarig pulsforøgenede aktivitet mere end dobbelt så god indvirkning på kroppens blodsukkerregulering sammenlignet med længerevarende aktivitet, og det fører ligeledes til væsentlig større reduktioner af kolesterolniveauer og kropsvægt. Forskningen viser, at en kortvarig indsats på cirka 10 minutter 3-5 gange dagligt er betydeligt bedre på en række områder end de længere træningspas.