Kortisonindsprøjtninger, som kan give korttidslindringer mod smertefulde seneskedeproblemer, som for eksempel tennisalbuer, kan faktisk forlænge lidelsen, viser en undersøgelse fra University of Queensland.

Bill Vicenzino, professor i sportsfysioterapi på UQ’s School of Health and Rehabilitation Sciences siger at undersøgelsen har vist at læger bør rådgive deres patienter om at der findes andre, mere effective behandlingsmetoder.

“Der var en tendens til at størstedelen (70-90 procent) af dem som fulgte ‘vent-og-se’-metoden fik det bedre inden for 6-12 måneder, men det er ikke tilfældet med steroidindsprøjtninger – de sakker ofte væsentligt bagud i forhold til disse tidsrammer”, siger Professor Vicenzino.

“Læger bør understrege at selvom disse indsprøjtninger giver hurtig lindring, så er de kortvarige hos størstedelen af de patienter, som har en høj risiko for tilbagefald og kan give dårlige resultater på lang sigt, sammenlignet med ‘vent-og-se’-metoden”.

Overdreven brug af kortisonindsprøjtninger ved seneskedelidelser påvirker aktivt unge personer mellem 20 og 30 år og midaldrende personer mellem 40 og 60 år og er behandlingen er ofte svær at styre.

Professor Vicenzino fortæller at det er meget mere sandsynligt (64 procent) at tilstanden vender tilbage efter kortinsonindsprøjtninger end ved behandling med et fysioterapeutisk program, der fokuserer på mobilisering med bevægelser og øvelser.

“Generelt bør man ikke behandle seneskedelidelser med indsprøjtninger, før man har haft en periode med fysioterapeutiske øvelser, hvorefter man venter 2-3 måneder på at se effekten”.

Undersøgelsen, som er en del af Ms. Brooke Coombes’ Ph.D.-kandidatur, evaluerede resultaterne af 41 tidligere publicerede undersøgelser, inkluderet 2.672 patienter med forskellige seneskedproblemer.

Professor Vicenzino siger at mange nye typer af indsprøjtninger ikke tidligere har været undersøgt og at man behøvede yderligere dybdegående analyser af disse, hvilket også var tilfældet med fordelene ved kombination af indsprøjtninger og fysioterapi.

“Vi er nødt til at undersøge behandlingsformerne nærmere, før vi med sikkerhed kan anbefale en af dem”, oplyser han.

“Der er sikre beviser for at uanset hvilken form for passiv behandling man vælger (for eksempel indsprøjtninger, genterapi, laser, mobilisering med bevægelser osv.), så vil behandlingen med stor sandsynlighed slå fejl på lang sigt, hvis ikke øvelser er en del af den overordnede behandlingsplan”.

Kilde: University of Queensland