Løb er en effektiv motionsform, især når man betragter mængden af investeret tid sat i forhold til det konditions-mæssige udbytte.

Men lige så effektivt løb er for formen, lige så belastende er det for sener og led, hvis man ikke er forsigtig med pludselige forøgelser i træningsmængde og træningsintensitet.

De fleste har på et eller andet tidspunkt prøvet at løbe for at komme i form eller for at tabe sig. Nogle finder hurtigt ud af, at de hader at løbe. De får ondt i knæene, det er ubehageligt i maven, de får åndenød og sveder. Andre bliver grebet af en stor entusiasme for at løbe oftere og længere, og de får nærmest abstinenser, hvis der går for mange dage mellem løbeturene.

Til dem, der tilhører sidstnævnte gruppe, findes der ikke nogen kur. Der skal blot lyde et tillykke og velkommen i klubben.

Til den første gruppe kan det måske være en trøst at vide, at en del mennesker fra naturens side ikke er bygget til at løbe. For stor kropsvægt, skrøbelige knæ eller andre fysiologiske forhold kan gøre det fuldstændig berettiget ikke at løbe. Men er grunden til at du ikke kan lide at løbe nogle få dårlige oplevelser, som skyldes elementære begynderfejl – og når det kommer til stykket ville kunne få nogle herlige oplevelser, hvis du angreb løbetræning korrekt. Er det ikke forsøget værd at prøve igen?

Ovenstående spørgsmål kan vi ikke besvare for dig. Det ved kun du. Men hvis du vil forsøge igen, følger her en række praktiske råd både til træning og konkurrence.

 

1. Det tager tid at komme til at nyde løbeturen

Når du vælger at gå igang med at løbe, er det vigtigt at vide, at der ikke findes nogle hjælpemidler, når man ser bort fra løbeskoene. Det er dine ben og resten af kroppen, der skal gøre hele arbejdet. Og det tager tid at træne kroppen op til nye udfordringer. Stort set alle, der løber for første gang, oplever det som en ubehagelig fornemmelse. Selv topløbere kan føle et hvis ubehag ved at løbe de første par gange efter en langvarig skade. Vær derfor tålmodig til at begynde med. Og husk, at du forbedrer dig meget hurtigt.

 

2. Hold et realistisk tempo

Alt for mange starter for hårdt op. Det er langt bedre først at starte i et forsigtigt tempo og så derefter langsomt sætte tempoet i vejret, når du føler, at du har overskud til det. Fornøjelsen ved at løbe kommer først, når man finder det præcise tempo, hvor man føler, man kan blive ved og ved.

 

3. Løb ud i naturen

En af de store fornøjelser ved at løbe er den tæthed med naturen, man kan opnå på denne facon. Intet står mål med at løbe i en skov tidligt om morgenen. Bor du i byen, så vælg at løbe i en park eller rundt om en sø. Glæden ved at opleve naturen og dens smukke omgivelser vil virke inspirerende på løbet og ikke mindst på din lyst til at påbegynde løbeturen.

 

4. Find en god løbesko

De bedste løbesko er ikke nødvendigvis de dyreste, men du får ikke meget støtte og stødabsorbation for 100 kroner. Der findes flere mærker af god kvalitet, men køb så vidt muligt dine løbesko i en butik, hvor du får en professionel vejledning – den investering betaler sig bedst i længden.

 

5. Undgå løb, hvis du er meget overvægtig

Vejer du 15-20 kg for meget, så lad være med at løbe. Risikoen for at få belastningsskader er alt for stor. Vælg istedet at gå lange ture eller at cykle, indtil du har opnået dit vægttab.

 

6. Undgå at spise tre timer før du skal løbe

Det er ganske ubehageligt at løbe med en fyldt mave. Ofte kan det give sidestik og mavesmerter. Sørg for ikke at spise et større måltid 3 timer før du vil løbe.

 

7. Check din løbestil i et spejl

De fleste fitnesscentre har løbebånd, hvor du kan se dig selv, mens du løber. Læg mærke til din løbestil. Slapper du af i skuldrene? Bruger du armene? Ser det rigtigt ud? Mange begyndere har en tendens til at føre foden frem i en rund slap bevægelse i stedet for en direkte fremadrettet retning. Løb er en teknisk disciplin, så forsøg at få nogle erfarne løbere til at hjælpe dig med at tilrette din løbestil.

 

8. Klæd dig rigtigt på

Når du løber, er det vigtigt, at du hverken har det for varmt eller for koldt. Om sommeren er et par korte bukser og en t-shirt nok. Om vinteren bør påklædningen bestå af en svedundertrøje og en vindtæt jakke med tilhørende lange bukser. Er det meget koldt, er det en god idé med hue, handsker og et ekstra lag på ben og overkrop. Generelt er flere tynde lag bedre end et enkelt tykt lag. Undgå tunge jakker o.lign. og invester istedet i et sæt rigtigt løbetøj hos din sportsforhandler.

 

9. Lav udstrækning

Strækøvelser før og ikke mindst efter løb er ikke blot behageligt. Det er også med til at forøge din smidighed og forebygge skader.

 

10. Undgå skader

Løb er en effektiv motionsform. Ingen anden idræt giver i den grad konditionsforbedring som løb i forhold til den investerede tid, men lige så effektiv løb er for formen, lige så hårdt er løb for sener og led – hvis man vel at mærke ikke er forsigtig med hensyn til pludselige forøgelser i træningsmængde og intensitet. Følgende læresætninger er gode at huske i forbindelse med din løbetræning:

 

Hvor meget du som nybegynder kan tåle at løbe er individuelt, men hvis du følger de fire læresætninger i punkt 10 og glemmer alt om at skulle nå et bestemt antal kilometer hver uge, er udgangspunktet godt for at få det optimale ud af løbetræningen – både fysisk og psykisk. For mange motionsløbere er det næste skridt at have et mål med sin løbetræning. Og som oftest bliver målet at deltage i et større motionsløb. Når man træffer denne beslutning er det særdeles vigtigt at være realistisk om sin egen formåen og disponere sine kræfter rigtigt. Du får en langt bedre oplevelse ud af et løb, hvis du undervurderer dit niveau end hvis man overvurder det.