De fleste af os kender grundreglerne om sunde spisevaner, men måske ville vi, hvis vi blev mindet om det, være i stand til at spise fornuftigt oftere.

En forsker fra Georgia Institute of Technology, Andrea Grimes har testet hvordan brugen af mobiltelefoner kan hjælpe os med at styre væk fra de dårlige spisevaner og i stedet vende næsen mod den sunde kost. Undersøgelsen fremkom på konferencen; Computer Supported Work i Savannah i sidste uge.

Systemet der skal være med til at hjælpe folk til en sundere livsstil,
hedder ”EatWell”, spis sundt.

Programmet fungerer således at brugerne ved kontakt via mobil tlf. kan hjælpe hinanden til at modstå fristelser i form af usunde spisevaner og i stedet blive inspireret ved hjælp af andres succes historier til selv at spise sundere. Dette kunne eksempelvis være, en kvinde der fortæller hvordan hun i stedet for at købe en is, overvandt trangen til det usunde og købte to bananer i stedet.

Andrea Grimes, mener at effekten er bedre da alle folk i alle samfundslag i dag,
stort set, ejer en mobil og at de altid har den på sig. Derved kommer budskabet og virkningen deraf hurtigere end hvis man eksempelvis sendte en mail rundt.
Det er den konstante påmindelse, der er nøglen ifølge Grimes.

Undersøgelsen hvor 12 personer deltog, viste nogle overraskende resultater.
Et af dem var at folk følte sig knyttet til hinanden, på trods af de ikke havde nogen personlig kontakt. De havde bare en fælles interesse, nemlig at ændre deres kostvaner.

Grimes næste forsøg går ud på at få folk til at sende billeder til andre via mobil når de f.eks. lige har lavet en sund smoothie. Disse billeder vil så blive vist i det lokale supermarked på en stor skærm. Det interessante er så om folk vil blive mere inspireret af at se disse billeder eller om det vil have den modsatte effekt.