sukkersygeDet mener forskerne bag nyt forsøg med en App til mobilen hvor sukkersyge skal forsøge at gå sig sundere med regelmæssige intervaltræning.

Danske forskere vil fastslå at regelmæssig motion i form af gåtræning har en effekt i behandling af sukkersyge.

I en tid, hvor danske læger dagligt foretager fod- og benamputationer, som følge af alvorlig sukkersyge. Er det måske også på tide, at se på hvad der kan forebygge dette. For lægerne mener at mange patienter kunne undgå dette, hvis de i tide havde brugt deres ben. Ligesom mange tusinde også kan undgå andre alvorlige følgesygdomme og livslang medicin.

Derfor vil danske forskere ved hjælp af verdens største diabetesforsøg fastslå, hvor meget regelmæssig motion i form af gå træning betyder i behandling af sukkersyge.

Omdrejningspunktet er den nye gratis app til mobilen, Interwalk, som også alle raske danskere frit kan hente i Appstore. App’en håbes også brugt mod andre store folkesygdomme som KOL og hjertekar.

Bag InterWalk står det store nationale diabetesforskningsprojekt DD2.

App’en er afprøvet med stor succes i mindre skala, men bredes nu ud til en række kommuner over hele landet samt til alle interesserede.

– Vi ville lave noget, der var let at gå til, men effektivt, siger projektleder cand.scient., ph.d. Jens Steen Nielsen fra DD2.

Intervaltræning har gavnlige effekter

Den nye app bygger på intervaltræning, hvor skiftevis langsom og hurtig gang har påvist en lang større effekt, end hvis man vandrer i jævnt tempo.

Samtidig er app’en tilpasset den enkelte brugers formåen. Den forklarer, hvad brugeren skal gøre og sender resultaterne til forskerne, der dermed bliver klogere gennem, hvad der ventes at blive verdens største sukkersygeprojekt.

Intervalgang er udviklet til ældre i Japan og er valgt fordi denne træningsform forbrænder mere fedt, bedrer konditionen, blodtrykket falder, og diabetikere får bedre blodsukkerregulering. Intervalgang udmærker sig også ved at alle kan være med, hvis de overhovedet er istand til at gå og der behøves ikke noget udstyr udover et par gode vandresko.