shutterstock_102084712For at holde styr på hvor mange kalorier du indtager, så er det naturligvis ikke nok at tælle dem. Du bliver også nødt til at holde styr på det fra måltid til måltid og fra dag til dag.

Der er mange gode måder at gøre det på. Du kan for eksempel bruge en blok papir og en kuglepen, og så bare skrive alle dine måltider på – og lægge dem sammen sidst på dagen. Så kan du nemt se om du rammer budgettet. Du kan også bruge et af de mange kalorieregnskabsprogrammer du kan finde på nettet.

Et af de mest populære i Danmark er Madlog.dk. Desværre er det en halvdyr fornøjelse, men siden er meget positivt modtaget hos brugerne, så det er måske et forsøg værd.

I det store udland er udvalget af gratis services noget større og sider som Fitday.com tilbyder i bund og grund det samme som Madlog.dk. Til gengæld er det ikke helt så nemt at bruge i Danmark, fordi maddatabasen er amerikansk.

For at have en chance for at ramme dit kaloriemål er det dog nødvendigt at tænke lidt frem i tiden. Hvor mange måltider skal du have om dagen og hvor mange kalorier skal der være i hvert måltid? Hvis du for eksempel skal have 2000 kalorier om dagen, så kunne det for eksempel fordeles på denne måde:

Morgenmad: 500 kalorier
Snack: 100 kalorier
Frokost: 500 kalorier
Snack: 100 kalorier
Aftensmad: 800 kalorier

Fordelingen kan sagtens være anderledes. Det kan for eksempel være en fordel at spise det største måltid midt på dagen eller om morgenen. Prøv dig frem og se hvad der bedst holder styr på din appetit. Pointen er, at du skal vide hvor meget du skal spise ved hvert måltid INDEN du spiser det.

NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.