Kajakroning er ikke blot god fysisk træning, det kan også være en udmærket mental øvelse, hvor man får stresset af, henter ny energi og tager en pause fra hverdagen.

Det kan derfor være en god idé at begynde sin rotur med et par dybe åndedrag, hvorved man får en bedre iltoptagelse, og mentalt lægge alle stressende tanker fra sig, inden man sætter sig i kajakken.

Det bliver også lettere at nyde naturoplevelsen, hvis man er afspændt fra første åretag.

Kajakroning kan give en utrolig oplevelse af frihed. Man omgives af vandets energi og det eneste som kan styre dig, er dig selv. Følelsen af at kunne styre sin kajak, hvorhen man vil, giver en utrolig styrke, som forbliver lang tid efter, man er færdig med roningen.

Træningstips til dig der vil få det maksimale ud af roningen

Ved at ro kajak, træner man store muskelgrupper som baller, mave, ryg og skuldre. Desuden er det en skånsom træningsform, da der ikke forekommer nogen frie vægte, som ellers let kan gøre at man får forkert belastning på musklerne. En almindelig misforståelse er, at man kun bruger armene når man ror. I virkeligheden træner man hele kroppen, hvis man bruger den rigtige teknik. Kajakroning er et godt alternativ til bænkpres, og så får man en solbrun hud med i købet.

• Ro sammen med andre og motivér hinanden

• Finpuds teknikken – kontakt en lokal kajakklub

• Træn mindst to til tre gange om ugen

• Træn i intervaller, det er sjovere og giver både bedre kondition og teknik

Sådan kommer du i gang:

• Valg af kajak afhænger af din krop; længden på benene, din balance, hvor du vil ro, om du skal have oppakning med dig, osv. Tahe Marine har kajakker til alle. Seaspirit er en passende nybegynderkajak, eftersom den er stabil og let og samtidig fås til en god pris. Wind-serien derimod er en typisk kajak for den, der vil ud på længere ture og som vil have en del oppakning med sig.

• Begynd med en kort tur på vandet et sted hvor du føler dig sikker, eller sammen med andre mere erfarne roere.

• Brug redningsvest – det er vigtigt, at redningsvesten ikke er i vejen når du ror og at den sidder godt, hvis du skulle falde i vandet.

• Siddestillingen; sid med rank ryg, alternativt lidt fremadrettet. Dette gør, at du får en bedre og dybere vejrtrækning og at du sidder mere stabilt i kajakken.

• Skyd åren lige så meget frem som du drager den tilbage. Stabilisér kroppen ved at bruge ryg og mavemusklerne, så kan du blive ved i længere tid.

• Hold løst om skaftet for at skåne håndleddene.

• Se lige frem; kroppen følger hovedet, og du ender der, hvor du kigger hen.

• Brug din sunde fornuft og ha’ det sjovt.

• Tøj; husk på, at det kræver lidt tilvænning inden man kan holde sig ordentligt tør, når man ror. Bomuldstrøjer tørrer langsomt eller slet ikke, hvis der er fugt i luften.

• Sovepose; brug gerne vintersovepose ved overnatning ude, også om sommeren.

Kilde: Tahe Marine