Af: Eskild Ebbesen

Kaffe kan vel nærmest betragtes som danskernes nydelsesmiddel nummer et. Mange kan ikke leve en dag uden kaffe og mange rutiner er forbundet med kaffedrikning. Faktisk er danskernes gennemsnitsforbrug af kaffe ca. 700 ml om dagen, men bag dette skjuler sig store variationer. Således drikker 25% af kvinderne mellem 25 og 80 år over en liter kaffe om dagen. Hver fjerde af de 19-24-årige drikker slet ikke kaffe, mens 10% af kvinderne i denne aldersgruppe til gengæld får over en liter kaffe om dagen.

for mange mennesker gør koffeinen i kaffen dem mere vågne og styrker koncentrationen, idet kaffe påvirker centralnervesystemet på flere måder, men nogle få mennesker er mere sensible overfor disse påvirkninger end andre.

Hvad med sundheden?
Men hvordan er det med kaffe og sundheden. Én ting er at kaffe indeholder koffein, som er blevet beskyldt for at være det usunde i kaffen, men kaffe indeholder også over 200 andre stoffer, og nogle af disse har også indflydelse på vores sundhed. Når vi taler sundhed ved stort set alle i grove træk, hvad der skal til for at leve en sund livsstil: man skal være mere fysisk aktiv, skære ned på fedtet og spise noget mere frugt og grønt. Disse budskaber kender man. Men hvad sker der, når vi drikker for meget kaffe? Øges vores risiko for at udvikle sygdomme, og hvordan er det med livslængden – påvirkes denne af vores kaffeindtag? Svarene på disse spørgsmål er mindre kendte, og måske er der for mange et ønske om ikke at kende dem. Men de reelle fakta om kaffe og sundhed er faktisk ikke så slemme, som mange tror. Men der er alligevel nogle forhold, som man bør tage hensyn til, hvis man vil leve et langt og sundt liv.

Sukkersyge
Det er ikke direkte vist, at et stort kaffeforbrug resulterer i en øget risiko for udvikling af type II diabetes også kaldet “ikke insulinafhængig sukkersyge”. Dertil kræves et større videnskabeligt grundlag og flere undersøgelser af området. Men man har vist, at et koffeinindtag svarende til 5-7 kopper hæmmer insulins virkning med ca. 50%. Insulin er et hormon, som dannes i bugspytkirtlen og udskilles i blodbanen. Insulins hovedfunktion er at sænke blodsukkeret, men et stort daglig indtag af koffein medfører en hæmning af denne funktion. Kroppen vil befinde sig i samme tilstand som hos type II sukkersyge patienter, hvor man har et konstant forhøjet niveau af sukker i blodbanen. De høje blodsukkerværdier kan medføre nyresygdomme, og at små blodkar i nyrerne bliver utætte og begynder at lække protein ud i urinen. Hos diabetikere har de høje blodsukkerværdier vist sig at kunne resultere i grå og grøn stær og uden behandling kan resultatet være blindhed. Det skal dog nævnes, at udvikling af type II sukkersyge i høj grad er afhængig af livsstilen og ikke mindst mængden af motion. Insulinfølsomheden øges med den fysiske træningstilstand, men også et enkelt træningspas (selv for utrænede) vil øge insulinfølsomheden i flere timer. Træning vil således have en positiv effekt i forebyggelsen af type II diabetes og kan delvis kompensere for koffeinens virkning på insulinfølsomheden.

Kaffe kan øge kolesteroltallet
Flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem indtaget af kaffe og kolesterol i blodet. I en amerikansk undersøgelse fandt man, at mængden af total kolesterol i blodet steg med ca. 2 mg/dl pr daglig indtaget kop kaffe. Undersøgelsen var baseret på 2109 raske ikke-rygere over en periode på 4 år. Grunden til, at der blev brugt ikke-rygere i undersøgelsen, var, at rygning også har vist sig at resultere i et forhøjet kolesteroltal. Det interessante ved dette forsøg var, at man havde set på ændringer i kaffeindtaget gennem årene. Således fandt man en dose-respons stigning af kolesteroltallet hos gruppen, der havde øget deres kaffeforbrug, og et fald hos den gruppe, som reducerede deres kaffeindtag. De, der ikke ændrede kaffeindtaget, og de, som aldrig havde drukket kaffe, havde samme kolesterolmængde i blodet gennem hele opfølgningsperioden. En norsk undersøgelse har senere vist, at typen af kaffe har betydning, idet kogt kaffe, som filtreres, ikke gav den samme stigning i kolesteroltallet, som kogt kaffe der ikke filtreres. Under ristning af kaffebønner dannes de skadelige og kolesterolfremmende stoffer som garvesyre og fenoler. Disse kan hovedsageligt blive opsamlet i kaffefilteret, men drikker du stempelkaffe, skal du regne med, at alle stofferne bliver skyllet ned i svælget. I en reviewartikel er det desuden konkluderet, at instant kaffe og kaffe brygget på den italienske måde (espresso), hvor vandet dampes gennem kaffen, ikke har nogen indflydelse på kolesteroltallet.

Kaffe og kræft
Man har tidligere klassificeret kaffe som “måske kræftfremkaldende”. På nuværende tidspunkt ligger der dog bevis nok for, at kaffe ikke har nogen kræftfremkaldende effekt. Nogle studier har endvidere vist, at kaffe har en forebyggende effekt på tyktarmskræft. Flere undersøgelser er dog nødvendige for endeligt at konkludere, om kaffe kan have en beskyttende effekt. I en rapport fra 1997 lavet af World Cancer Research Fund konkluderede man, at de fleste beviser om kaffe og kræft viser, at kaffedrikning i moderate mængder ikke har nogen signifikant effekt på udviklingen af kræft i nogen former.

Drik mælk til kaffen
Osteoporose (knogleskørhed) er en sygdom, som kan ramme alle ældre mennesker, og resultatet er afkalkede knogler og en markant øget risiko for brud. Sygdommen er hormonalt betinget og ses især hos kvinder efter overgangsalderen. Livsstil, motion og kost spiller en stor rolle for risikoen for at udvikle osteoporose, ligesom generel kalkmangel også spiller ind. Specielt er det vigtigt allerede som ung at sørge for at opbygge knoglerne med kalk.

Undersøgelser har vist, at kaffe hæmmer optagelsen af calcium og derfor udgør en øget risiko for osteoporose specielt hos kvinder. Dette kan dog ikke konkluderes ved et moderat kaffeindtag eller hos kvinder, der får tilstrækkelig med kalk. Det kan dog være svært at give en endelig konklusion om kaffe og osteoporose, da mangel på motion, tobaksrygning, overdrevne slankekure og hormonbalancen i overgangsalderen også kan være risikobetingede faktorer, og det kan være svært at skille disse faktorer. Mange læger anbefaler kvinder i risikogruppen at komme mælk i kaffen for derved at udligne en eventuel risiko for afkalkning, men det er også vigtigt, at få calcium i de par timer før og efter kaffeindtaget, hvor optagelsen ikke er hæmmet.

Vitaminoptagelsen hæmmes
Foruden calcium har kaffe en hæmmende virkning på optagelsen af andre vitaminer og mineraler – især, hvis kaffe indtages i forbindelse med måltiderne. Jernoptagelsen har specielt været i søgelyset, da nogle dele af befolkningen (specielt kvinder, der har et større jernbehov) er i risiko for at komme i underskud. Det anbefales derfor, at man ikke drikker kaffe i mindst en time før og efter måltiderne.

Hjertekarsygdomme
Adskillige undersøgelser har beskæftiget sig med hjertekarsygdomme og kaffeforbrug, men resultaterne er ikke entydige. Det er dog de færreste undersøgelser, der har vist en negativ effekt på udviklingen af hjertekarsygdomme af et kaffeindtag på helt op til ni kopper om dagen. Konklusionen er, at der ikke er vist nogen direkte sammenhæng mellem et normalt kaffeforbrug og nogen form for hjertekarsygdomme som blodprop, hjerteanfald, irregulær hjerterytme, forhøjet blodtryk.
Undersøgelser viser, at folk, der ikke drikker kaffe normalt, får et øget blodtryk i nogle få timer efter kaffeindtagelsen. Men denne stigning ses ikke hos mennesker, der dagligt drikker kaffe, idet kroppen hurtigt bliver modstandsdygtig over for koffeinens effekt på blodtrykket.

Livslængden
En del undersøgelser har set på kaffe i forhold til dødeligheden generelt, og undersøgelsernes konklusioner er også her forskellige. Problemet i disse befolkningsundersøgelser, både i forhold til livslængde men også i forhold til hjertekarsygdomme, kræft, kolesterol og så videre, er, om der er taget nok hensyn til den livsstil, der forbindes med kaffedrikning. Kigger man på dødeligheden udelukkende i forhold til kaffeindtaget, er der en klar sammenhæng mellem kaffeindtaget og for tidlig død. Men dette skyldes, at kaffedrikkere gennemsnitlig har en mere usund livsstil med eksempelvis rygning og dårlige kost- og alkoholvaner. Derfor tager man højde for dette i undersøgelserne, idet man typisk tager højde for kolesterol i blodet, blodtryk, antallet af røget cigaretter pr. dag og ikke mindst alderen. På denne måde ser man på effekten af kaffeindtaget og ikke på den livsstil, som kaffedrikning typisk medfører. Selv med denne betragtning viser befolkningsundersøgelserne ikke entydige resultater, men flere undersøgelser har vist en J eller U-formet sammenhæng mellem kaffeindtaget og dødeligheden, således at et moderat kaffeindtag på 2-3 kopper om dagen faktisk gav en lavere dødelighed end fuldstændig abstinens fra kaffe.
I denne sammenhæng er det også relevant at nævne en undersøgelse fra Finland af 43.166 personer, som blev fulgt i gennemsnitlig 14,6 år. Her var der netop en J-formet sammenhæng, men det var mellem kaffeindtaget og risikoen for at begå selvmord. Således viste resultaterne, at der var 58% større risiko for at begå selvmord, hvis man drak mere end 8 kopper kaffe om dagen i forhold til de personer, der havde haft et mere moderat forbrug af kaffe.

Konklusion
Der er ikke nogen sundhedsrisiko forbundet med et moderat kaffeforbrug. Faktisk kan der ligefrem være en øget sundhed forbundet med et par kopper kaffe om dagen. Måske spiller nydelseseffekten en rolle i denne sammenhæng. Men alting med måde! Indtages mere end 5-9 kopper kaffe om dagen, kan sundhed påvirkes negativ på forskellige områder. Undgå stempelkaffe eller filtrer den, og undgå kaffe i forbindelse med måltiderne.