kaffeEt hold spanske forskere fra Spanish National Research Council i Madrid har fundet ud af, at en del af de vandopløselige kostfibre, som findes i den rå kaffebønne, klarer sig igennem både ristning og brygningsprocessen og hele vejen til din kaffekop.

De spanske forskere bryggede sig både en kop instant coffee, espresso og filterkaffe og målte derefter koncentrationen af fibre i hver kop. Pulverkaffen indeholdt ca. 1,8 gram fibre pr. kop. Espresso indeholdt 1,5 gram og filterkaffen havde et fiberindhold på 1,1 gram. Dette er en væsentlig højere koncentration end du finder i andre drikkevarer som juice og rødvin.

De spanske forskere tog heller ikke højde for kaffens øvrige påvirkning af kroppen, da de offentliggjorde deres resultater. Der er heller ikke tale om, at forskerne anbefaler, at du lader din kaffetørst dække dit behov for kostfibre, for det ville i så fald kræve op til 17 kopper instant coffee om dagen. Her bør du inddrage andre gode kilder såsom: Bønner, kerner, frugt og grønt.

Kilde: Journal of Agricultural and Food Chemistry.