balsamico_01Det italienske universalprodukt balsamico, der er fremstillet på basis af forædlede vindruer, der er modnet ligesom god vin. Menes også at have flere at de samme helbredsfordele som rødvin.
De fleste kender den effekt nogle få dråber af den intense most af balsamico kan have. Den løfter smagen i hverdagsmaden og gør simple og hurtige måltider til en intens og næringsrig oplevelse, der stimulerer smagsløgene. Dermed mættes vi tidligere og spiser mindre.

Det ser ud til, at balsamico vineddike på linie med specielt rødvin kan øge mængden af det hjernebeskyttende HDL-kolesterol, der på grund af drueskindets indhold af blodfortyndende stoffer, forebygger hjertesygdomme, blodpropper og slagtilfælde. Balsamico siges også at dræbe bakterier og hæmme vira i kroppen i forbindelse med sygdom. I det hele taget er vineddiken effektiv i forbindelse med luftvejsproblemer som forkølelse og influenza.  Irwin Ziment, som er professor i medicin ved University of California i Los Angeles, har forsket i tidligere tiders folkemedicin, og studierne har fået ham til den erkendelse, at tidligere tiders fødevarer fungerer på linie med moderne lægemidler. Her er balsamico vineddike ingen undtagelse, tværtimod kan den lindre ved tilstoppelse, og vineddiken kan på linie med andre naturligt stærke fødevarer, som især chilipeber, have gavnlig virkning mod luftvejssygdomme. Selv medicinens fader, oldtidens berømte Hippokrates, har anvist eddike og peber til lindring af luftvejsinfektioner.

Balsamico vineddike har været kendt siden Julius Cæsars tid. Den bedste er ligefrem lagret på egefade, og den originale balsamico må i dag kun fremstilles i områderne Modena og Reggio Emilia-områderne i Italien. Familiefirmaet Monari Federzoni er den førende producent, og opskriften på de helsebringende dråber stammer 90 år tilbage, da den italienske husmor Elena Monari Federzoni begyndte at sælge ud af sin køkkenproduktion. I dag mange år senere fremstilles den sunde balsamico af mosten fra druerne Trebbiano, Ancelotta og den farverige Lambrusco-drue, som mange kender fra festlige lejligheder. Den koncentrerede druemost koges ind til en tredjedel og tilsættes stærk vineddike. Gæringen sker fortsat efter gammeldags metode på høvlspåner, mens gæring af mosten finder sted i lærketræstønder i op til tre år. Når balsamicoen er færdig hældes den på egetræsfade til modning. I dag kontrolleres og godkendes kvaliteten desuden af det officielle konsortium for balsamico vineddike fra Modena, hvis nummererede røde garantimærke på balsamico-flaskernes hals viser den danske forbruger på vej i kvalitetsjunglen.

 

Sådan bruger du balsamico

Balsamico vineddike bruges i dressinger og kan erstatte enhver almindelig eddike og bruges som smagsforstærker i supper og sauce. Men balsamicoen er også til at hælde direkte over stegt kød og kan fint bruges på al slags pålæg samt over ost og grøntsager på f.eks. brød med kvark og lignende mejeriprodukter.