stilletoDjævlen går i Prada og aerobicdeltagerne går i stiletter. Det kan godt være, at høje hæle ikke lige er din forestilling om en effektiv, sveddryppende træning. Især ikke hvis du hører til den mandlige del af vores læsere.

Men lad dig ikke snyde af navnet. At gå rundt dagen lang på 6-8 centimeters høje hæle er en rigtig god måde at styrke fodleddet og tone benene på.

Flere steder i USA har man sat stiletterne i system og udviklet et aerobickoncept under navnet Stiletto Strength. Den første halve time af træningen bruges på grundig opvarmning og på at styrke din core-muskulatur samt opbygge en god holdning ved hjælp af pilateslignende øvelser og bevægelser.

Det sidste kvarter trækker du i de højhælede og går catwalk og danser til tonerne af taktfast popmusik. De påstår, at det er super god træning til at styrke både fødder, ankler, lår, knæ og bagsiden af låret. Stilletterne medbringer du selv.

Vi har lidt svært ved at se idéen i konceptet, men hvis du alligevel skulle have lyst og ikke er super øvet i at balancere på høje hæle, anbefaler vi, at du starter ud med et par pumps, inden du bevæger dig op i de højere luftlag.