a-vitaminAf Nanna Aagaard Larsen

Ligesom alle andre vitaminer, så har vi også brug for A-vitamin, da det også har en række forskellige funktioner i kroppen.

 

Hvad er A-vitamin:

A-vitamin hører til gruppen af fedtopløselige vitaminer. Det der er specielt for denne gruppe af vitaminer, udover at de i fordøjelseskanalen skal optages sammen med fedt, er at de typisk oplagres i kroppen, hvilket betyder et eventuelt overskud af de enkelte vitaminer, ikke bare udskilles og at man derfor sjældent kommer i underskud af disse. A-vitaminet lagres i leveren og i fedtvævet.

 

Hvilke funktioner har A-vitamin:

Vitaminet har en række vigtige funktioner, hvor det blandt andet har betydning for synet, immunforsvaret, regulering af arveanlæg, slimhinder, vækst og appetit. Derudover har det også en betydning for en opretholdelse af en sund hud.

 

Hvad skal man spise for at få A-vitamin:

A-vitamin findes i forskellige former i kosten, hvor de vigtigste blandt andet er som retinol og karotener(især β-karotenen).

Beta-karoten omdannes i kroppen til A-vitamin, hvorfor det også kaldes provitamin A. Vi kender typisk beta-karoten som det farvestof, der giver den gullige og røde farve til frugter og grøntsager. Derfor er det i fødevarer som gulerødder, rødbede, græskar, røde peberfrugter, tomater, mango, bananer, abrikoser etc, at det befinder sig.

Retinol er den type af A-vitamin som findes i animalske produkter, i fødevarer som lever, æggeblomme, fede fisk, mejeriprodukter og kød.

 

Kan man få for lidt A-vitamin:

Det er ikke udbredt og ses ikke særligt hyppigt at folk i Danmark er i mangel på dette vitamin, det ses i højere grad at der indtages en for stor dosis.

Men det kan forekomme at der opstår mangeltilstand. Forsyningen af A-vitamin afhænger meget af kostens fedtindhold, da vitaminets optagelse i kroppen kræver at der er fedt til rådighed. Folk som blandt andet er på fedtfattige diæter kan derfor være i risiko for mangel på A-vitamin, men også befolkningsgrupper i ulandene pga. deres næringsfattige kost.

Hvis man har mistanke om at man har A-vitamin mangel kan man lægge mærke til symptomer som natteblindhed, tør og ru hud, appetitløshed, tørre øjne, væksthæmning(hos børn), nedsat immunforsvar og problemer med infektioner og tørreslimhinder.

 

Hvad sker der hvis man får for meget A-vitamin:

Det ses som sagt oftere at folk indtager en for stor dosis af vitaminet, hvilket kan føre til en forgiftningstilstand. Dette kræver dog meget store mængder og en stor indtagelse via kosten som er blevet suppleret med kosttilskud.

Symptomer på en overdosis kan blandt andet ses og mærkes som: hovedpine, opkast, kvalme, dobbeltsyn, svimmelhed, tågesyn og muskelsvaghed.

Kilder:
www.sundhed.dk
www.avitamin.dk