Vi kender det godt – det sker ofte efter hård træning: vi fumler lidt med nøgler, taber dem måske og kan ikke få snørebåndet op på vores træningsko.

Nu har en gruppe australske forskere fundet ud af hvorfor vi gør dette og det er lidt overraskende læsning.

Teamet fra Department of Physiology på Monash University, studerede hvordan en gruppe forsøgspersoner før hård træning af én arm, kunne med lukkede øjne, kunne strække armene ud i næsten nøjagtig parallel position.

Efter at de havde trænet én arm var der temmelig meget forskel på armenes placering – de var ofte langt fra hinanden og dette til trods for at forsøgspersonerne (selvfølgelig med lukkede øjne) påstod at armene var parallelle.

Dette lyder måske ikke banebrydende, men det er det. Uwe Proske, leder af forskningsteamet siger følgende ”Før troede vi det var de ”ødelæggelser” der sker i musklen når vi træner, der var årsag til at vi fumler lidt bagefter, men det er egentlig fordi den ene arm så at sige ikke ved hvor den anden er – det sker altså i hjernen og det sker sådan set efter al fysisk aktivitet”.

Det samme sker for astronauter og dykkere – hvis ikke de kan se ben og arme, ved de ikke hvad de laver. At det her er manglende tyngdekraft ved dykkeren og astronauten godt, men det er faktisk det der sker for os efter træning – en kunstig form for manglende tyngdekraft.

Konklusionen er altså at vide hvad hver enkelte legeme gør, så undgår du at tabe nøgler og fedte rundt med vandflasken.

Kilde: National Science Week