grov+ªderProfessor Haja Kadarmideen fra Københavns Universitet, er leder for en forskningsgruppe på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Han har med sine folk valgt, at belyse og forstå hvorfor nogle mennesker ser det som et startskud til et ædegilde, når de åbner deres køleskab.

For at finde svar på denne tendens, har de analyseret data fra 1200 svin, for derigennem at kunne forklare fedme og overspisning hos mennesker.

I stedet for, at overvåge 1200 menneskers spiseadfærd, hvilket man fandt umuligt, så valgte man, at kigge nærmere på svins spiseadfærd, da nogle mennesker rent ud sagt, spiser som svin.

 

Er vores spisevaner adfærdsbetinget?

Den store undren kommer sig af at Haja Kardarmideen har stillet sig selv spørgsmål som: hvorfor nogle mennesker får en trang til at overspise, mens andre bedre kan styre deres spisevaner og mønstre? Skyldes dette noget adfærdsbetinget, som f.eks. kan udløses af stress, glæde, sorg? Eller findes årsagen i at vi er genetisk programmeret til at indtage mere mad end vi rent faktisk har brug for?

Baggrunden for studiet, ligger i, at man søger at opnå en større forståelse af menneskers sundhed og derigennem kan skabe bedre rammer i arbejdet med folkesundheden.

Studiet er det første komparative studie i verden, hvor man søger at kortlægge svins og menneskers gener, for at identificerer vigtige gener i menneskets genom. Der findes nemlig to kromosomer heri, nr. 6 og 17, som sammen med nogle nyfundne gener, er kendt for at have indflydelse på fedmeudvikling hos mennesker. Man finder disse særligt interessante, da de i fællesskab eventuelt kan give svar på hvorfor lysten til mere mad (overspisning) og sommetider mere usund mad forekommer. Dette er relevant at undersøge idet det kan give svar som er essentielle i forskningen omkring fedme og diabetes.

 

Svin bliver anvendt som modeller stedfor mennesker

Indenfor fedmeforskning bliver svin derfor i stor grad anvendt som modeller, da deres arvemasse (genom) og fordøjelsessystem er meget lig menneskets.

Studiet indebar at man fulgte 1200 svin, som i fire år, fik ubegrænset adgang til mad. Løbende blev svinene overvåget, og der blev indsamlet data vedrørende deres tid tilbragt ved foderstanden, samt hvilken slags mad de indtog og derudover blev deres vægtforøgelse dateret.

Ved hjælp af genchipteknologi kunne man analyserer DNA fra svinene. Dette blev sammenholdt med genprofilen og observationerne af spiseadfærden, hvor formålet var, at finde frem til generne for spiseadfærd.

 

Resultaterne

Resultaterne viste, at der var stor forskel i svinenes spisevaner og at der for nogle af svinene (dem med vise genvarianter) var en tendens overspisning og dette var en del af deres normale adfærd. For en bestemt gruppe af svinene viste der sig en sammenhæng, i og med at de var genetisk programmerede til at spise mere med end andre.

Overordnet set viste svineforskningen at spiseadfærd nedarves, hvilket betyder at forældres usunde vaner sandsynligvis vil blive videregivet til deres børn gennem deres DNA. Men der kan forekomme forskellige varianter af spiseadfærdsgenerne, hvilket kan medfører fedme, hvilket betyder at alle børn i en familie, ikke nødvendigvis har ens spisevaner.

Det er et kompleks område, hvor såvel psykologiske og miljømæssige aspekter spiller ind, og hvor fosterprogrammeringen i livmoderen kan spille en væsentlig rolle og have en permanent indvirkning på børns spiseadfærd.

 

Af Nanna Aagaard Larsen