shutterstock_58496881 kopiAt finde sin hvilepuls og max puls kan sikkert gøres på mange måder. Denne artikel vil beskrive to enkle og relativt sikre metoder til at finde dem.

Hvis du skal finde hvilepulsen, så er det nemmeste, at måle den lige når du vågner om morgenen. Hav et stopur klar (de fleste mobiler har et stopur) ved siden af din seng. Når du vågner, tager du din puls. Det gør du ved, at tage to fingre op til din halspulsåre, da det for de fleste der er nemt at mærke sin puls. Placer to fingre og pres lidt ind på pulsåren. Tæl hvor mange slag der er på 15sekunder og gang det med 4. Du har nu din hvilepuls. Hvis du f.eks. tæller 17 slag, vil det give en hvilepuls på 68. Det skulle eftersigende være en meget normal puls.

Hvis du skal finde din max puls, vil jeg anbefale to metoder. Den bedste er at få et pulsur, der notere den højeste puls du har haft i løbet af en session. Tag pulsuret på, sikre dig at det virker som det skal, og tag ud på en løbetur. Løb i lidt tid til at få varmet op og sat pulsen i gang. Find en stejl, lang bakke og spurt op af den. Så absolut hurtigt du kan. Hvis den noteret puls er omkring 220 minus din alder, så har du med god sandsynlighed fundet din max puls. Jeg er 22 år, så en max puls på omkring 198 ville være fint. Alternativet er, at i stedet for et pulsur, har du et stopur med og tæller manuelt dine slag på toppen af bakken. Det kan dog være sværere her, da du er forpustet efter det hårde stykke arbejde, og chancen for at du tæller forkert er stor. Desuden kan pulsen nå at falde, imens du står og tæller. Dog er dette alternativ nogenlunde præcist og langt billigere end et pulsur.

Ens hvilepuls kan vise om du er i god form eller ej. Desto lavere den er, desto bedre. Nogle har en hvilepuls så lav som 35-40 stykker. Jeg er ikke læge, og en lav hvilepuls kan måske skyldes ting som ikke er sunde, så oplever du en ekstrem lav hvilepuls uden at der er en grund til at du har den, så hør din læge ad om alt er som det skal være.

Ens max puls kan bruges til at effektivisere sin træning. Mange arbejder ud fra % af ens max puls, hvorved man kan lave en mere effektiv og sjov træning. Husk dog på, at ens træning sagtens kan være super effektiv uden at man kender sin hvilepuls og max puls.

“NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.”