shutterstock_110510912Når man træner, spiller kosten en meget vigtig rolle. Selvfølgelig også for dem der ikke træner, men især for dem der er meget aktive. Når man snakker om kost, kommer man altid ind på to vigtige faktorer. Kvalitet og kvantitet (og faktisk også variation). Det er ikke lige meget hvad og hvor meget du spiser. Begge dele skal gå op i en højere enhed, hvis du vil have de bedste resultater med sundhed, velvære og resultater.

I denne artikel vil jeg prøve at forklare nogle af de faktorer der spille ind på, hvor meget man bør spise.

  1. Hvor aktiv er du? Alt efter om du løber en halvmaraton hver dag, eller bare går en tur, så svinger det selvfølgelig med hvor meget du bør spise
  2. Ønsker du at tabe dig, vedligeholde vægten eller tage på? Mange ønsker at gøre en af de følgende ting, der lige er blevet nævnt. Alt efter hvilken en af dem det er, så må du tilpasse hvor meget du spiser.
  3. Hvor meget vil du gøre ud af det? Når man skal holde øje med hvor meget man indtag, så kan det gøres utrolig simpelt, eller utrolig besværligt. Man kan tælle kalorier og fordeling af kulhydrat, fedt og proteiner i maden. Denne metode er som regel EKSTREM besværlig, og ikke noget særlig mange kan holde ud at gøre på lang basis. Ofte selvom man gør det, kan man ikke være sikker på om kvaliteten af det man har fået er god nok, og om man overhovedet forstår sine nye tal godt nok. Jeg selv foretrækker at ændre en eller to ting af ad gangen, holde ved det i noget tid, og så om der sker en ændring imod det jeg vil have. Gør der, er det godt. Hvis ikke, må jeg enten ændre det jeg har gjort, eller tilføje noget mere.

Nr. 3 er lidt spøjs, da den ikke har noget med at gøre hvor ”meget” man skal spise, men hvordan man holder øje med hvor meget man spiser. Jeg føler dog, at det er vigtig at inkludere netop her, da metoden man bruger til at holde øje med hvor meget man spiser, godt kan diktere hvad man spiser.

Hovedpointen er som altid, at hvad og hvor meget man spiser, er en individuel sag. Alt efter hvad målet er, og måden man bruger til at nå målet, kan påvirke hvor meget man skal spise. Desuden findes der metoder, hvor man varierer hvor meget man indtag på de forskellige dage.

Det bedste råd jeg kan give i denne artikel er, at du skal sørge for at spise så rent som muligt, seks dage om ugen. Den syvende dag kan du tillade dig selv, at spise det du vil i fornuftige mængder. Prøver du på at tage på i vægt, så skru op for de gode kalorier du indtag. Vil du tabe dig, så skru op for de gode kalorier, men ned på den totale mængde.

Nogle har det bedst med at tælle kalorier, og det skal der også være plads til. Dog spiser mange af os generelt meget ens, så jeg kan anbefale at tæller kalorier for en enkelt dag eller uge, og derfra gå ud fra at det ca. er det man indtager pr. dag. Så hvis du ved du spiser ca. 3000kcal på en dag (og det er det du fortsat skal spise for at nå dit mål), så bliv ved med at spise de samme mængder og ting som du har gjort i lang tid. Evt. skriv ned hvad du spiser, men lad være med at tælle kalorier. Så kan du nemt se hvad du ca. indtag og tjekke kcal for den dag, når og hvis du har lyst.

“NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.”